Korruptionssag falder fra hinanden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/10/2013 - 01:00
Samfund og Politik
Korruptionssagen, der har belastet regeringen hele sommeren, smuldrer nu. Forældelsesfrister og manglende beviser gør, at det ser ud til ankla...
Korruptionssagen, der har belastet regeringen hele sommeren, smuldrer nu. Forældelsesfrister og manglende beviser gør, at det ser ud til anklagerne glider af.
Meget tyder på at Spaniens konservative regering klarer frisag, når det gælder beskyldningerne om modtagelse af sorte penge til partiets topledelse.
En rapport fra de spanske skattemyndigheder viser at landets konservative ledere ”ikke har begået nogen forbrydelser” i deres påståede modtagelse af sort penge.
Anklager mod Rajoy forældede
Pengene blev betalt til en række højtstående konservative politikere og i form af ”bestikkelses-penge” fra virksomheder i bytte for offentlige bygge-og anlægskontrakter.
Ifølge skattevæsenet tæller de beløb, der blev modtaget af Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, og den konservative generalsekretær María Dolores del Cospedal fra 2007 ikke med, eftersom forældelsesfristen på fem år er udløbet.
De beløb, de to herrer modtog i perioden fra 2008 til dags dato betragtes ikke som en lovovertrædelse, fordi de modtagne beløb er på mindre end de 120.000 euro, der er mindste-grænsen for økonomisk kriminalitet.
Selv om skattevæsenet ikke kan sige med sikkerhed, at der blev udbetalt sorte penge til landets ledelse, så er der meget, der tyder på, at det har været tilfældet, ligesom de håndskrevne regnskabsark, der blev skrevet af partiets ekskasserer, Luis Barcenas, var ægte.
Sorte penge under lavmålet
Ifølge regnskaberne, har Rajoy og hans kollega Ángel Acebes i 2007 modtaget hver 25.200 euro i kontanter hver. En tredje person, den tidligere arbejdsminister Javier Arenas, modtog 30.000 euro. Da det er mere end fem år siden, er forældelsesfristen for at blive dømt for skattesvig udløbet.
De kontantbeløb, som angiveligt er blevet udbetalt til Rajoy og Cospedal i 2008 var på henholdsvis 27.600 og 15.000 euro. Det er mindre, end mindste-grænsen på 120.000 euro, der skal til, for at de involverede kan straffes.
Endelig er der ikke tilstrækkeligt med beviser for, at der blev foretaget sorte udbetalinger til Rajoy og Cospedal på 90.000 euro til hver i løbet af 2009 og 2010. Hvis det kunne bevises, ville det være strafbart, da det er over minimumsgrænsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.