Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Krævede sex for at bestå elev

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/12/2011 - 11:23

Krimi og katastrofe


En professor fra Universitetet i Málaga med initialerne J.L.M. krævede sex til gengæld for at lade sin elev bestå hendes eksamen.

En professor fra Universitetet i Málaga med initialerne J.L.M. krævede sex til gengæld for at lade sin elev bestå hendes eksamen.

Manden kan nu se frem til en bøde og et års fængsel.

 

Provinsretten i Málaga fastslår, at der er tale om ”utilbørlig chikane af en studerende” og kræver, at professoren skal betale 2.000 euro i erstatning til den studerende for 'svie og smerte'.

 

Privat lektiehjælp

Professoren nægter sig skyldig i anklagerne og forklarer, at eleven var kommet hjem til ham i fjor at forberede sig til en mundtlig eksamen, som hun havde svært ved at klare. Den anklagede har oplyst, at han var sygemeldt og derfor ikke havde været at træffe på sit kontor. Eleven havde derfor indvilliget i at komme hjem til ham privat.

 

Vristede sig fri og flygtede

Den kvindelige elev hævder, at professoren under den indledende samtale havde sagt, at hvis hun ville bestå sin eksamen, måtte hun ”yde en indsats”.

 

Hun afviste tilnærmelserne fra sin lærer, men han greb fat om hendes arm. Det lykkedes hende at vriste sig fri og flygtede ud af lejligheden, hvorefter hun søgte hjælp på skadestuen. Skadestuen bekræfter efterfølgende, at kvinden henvendte sig med angstanfald.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.