Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kraftigt jordskælv i Murcia

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/04/2013 - 11:32

Vejr og natur


Indbyggerne i den jordskælvs-plagede by Lorca i det sydøstlige Spanien blev tidligt i morges rystet af et kraftigt jordskælv på 4,3. Mange b...

Indbyggerne i den jordskælvs-plagede by Lorca i det sydøstlige Spanien blev tidligt i morges rystet af et kraftigt jordskælv på 4,3. Mange borgere flygtede ud af husene.

 

Rystelserne startede klokken 04.27 i den nordvestlige del af Lorca og kunne mærkes i flere omegnskommuner.

 

Jordskælvet havde sit epicenter i 11 kilometers dybde under Lorca-forstaden La Paca, hvor rystelserne blev målt til Intensitet III, oplyser Geografisk Institut.

 

Det kraftige jordskælv kunne mærkes i hele den nordlige del af Lorca Kommune, i Aledo, Totana, Archena og i flere områder i den sydlige naboprovins Almería. Selv om alarm-centralen kort efter modtog omkring 30 opkald fra skræmte borgere, er der ingen meldinger og skader eller tilskadekomne.

 

Jordskælvet på 4,3 kom efter at der i aftes klokken 23.30 var blevet registreret et mindre skælv på 2,7 i otte kilometers dybde.

 

Frygten sidder i folk

Lorca Kommune har lagt anvisninger om, hvordan borgerne skal forholde sig på sin hjemmeside.

 

Det er ikke mere end to år siden at Lorca den 11. maj blev ramt af et kraftigt jordskælv, som kostede ni mennesker livet, 324 kvæstede og der skete skader for 1,2 miliarder euro og frygten sidder stadig dybt i folk.

 

I forstadskommuner Zarcilla de Ramos og La Paca flygtede folk ud på gaderne, og det var da også her, at man i 2005 blev udsat for et ødelæggende skælv på 4,7, der ødelagde hen ved 900 boliger. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.