Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kraftigt ryk væk fra uafhængighed

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 13/05/2024 - 07:00

Samfund og Politik

PSC med Salvador Illa i spidsen gik både frem og fik flest stemmer ved valget i Catalonien.

  • Uafhængigheds partierne mister flertal
  • Katastrofevalg for regeringspartiet ERC
  • PP er partiet med størst fremgang
  • Mod forventning beholder Vox sine mandater
     

Med 99,5 procent af stemmerne talt op klokken 04:34 var valgresultatet følgende:

Klik i billedet for at se det større

Salvador Illa vandt valget, men han får brug for Comuns Sumar og et kollapset ERC for at kunne regere i et scenarie med faldende tilslutning til uafhængighed.

PSC var den klare vinder af søndagens catalanske valg med 27,9 procent af stemmerne og 42 mandater, og Salvador Illa sagde da også under hans tale, at han ville stille op som Cataloniens nye præsident. Men, vurderes det, vil det kun kunne lykkes at blive indsat, hvis han kan overbevise ERC og Comuns Sumar om at støtte ham.

PSC, ERC og Comuns Sumar når lige netop det absolutte flertal på 68 mandater
 

Under aftenens optælling var det godt nok dramatisk, om PSC ville nå de 42 mandater - og derved det nævnte flertal - da mandaterne mod slutningen vekslede mellem 41 og 42.

Valgets anden store nyhed var sammenbruddet for uafhængighedsbevægelsen, som mistede det parlamentariske flertal, den har haft siden starten af procès-guerilla-bevægelsen i 2012.

Uafhængighedspartierne er i dag et godt stykke fra det absolutte flertal på 68 mandater

Et andet flertal kunne bestå af PSC og Junts, der gik frem med 3 mandater til i alt 35.

Trods et massivt flertal anser de færreste analytikere dog denne mulighed for mindre sandsynlig
 

Den helt umulige pagt.

Pagten, som ingen giver nogen som helst chance, viser dog at sammensætningen i Catalonien nu minder lidt mere om sammensætningen i Kongressen i Madrid

PP gik endnu mere frem end spået i meningsmålingerne og gik fra 3 til 15 mandater og blev dermed partiet med valgets største fremgang.  PP formåede også at opsluge en stor del af Ciudadanos' tidligere vælgere. Ciudadanos, der engang var Cataloniens største parti, er nu helt væk.

Valgdeltagelsen blev påvirket af, at dagen var præget af alvorlige hændelser i Rodalies-tjenesten - den lokale togtrafik - på grund af tyveri af kobberkabler og derved opståede brande. Problemerne fik ERC og Junts til at anmode om, at valgstederne skulle lukke senere, men valgbestyrelsen afviste anmodningen, og afstemningen sluttede klokken 20:00 i henhold til den oprindelige plan.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.