Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Krise lukker herberg for æsler

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/01/2012 - 12:19

Penge & Forbrug Rejser & oplevelser


Æsel-herberget ”La Casa del Burro” i Rute er lukket på grund af økonomiske vanskeligheder. Herberget, som har eksisteret siden 1999, har ...

Æsel-herberget ”La Casa del Burro” i Rute er lukket på grund af økonomiske vanskeligheder. Herberget, som har eksisteret siden 1999, har taget sig af hjemløse og mishandlede æsler. Men nu er det slut.

 

Se video længere nede

 

Rute Kommune og Provins-regeringen i Córdoba skærer ned på udgifterne over hele linjen, og det er gået ud over støtten til det lokale æsel-herberg.

 

Sidste år skulle der have været overført 15.000 euro til stedet, men ledelsen har endnu ikke skyggen af en euro, der ellers var øremærket til herbergets drift.

 

Kæmper videre

Herbergets leder, Pascual Rovira, har flere gange forsøgt at redde økonomien ved at tiltrække turister og sponsorer, men desværre forgæves. Selv om herberget nu officielt er lukket, kæmper Rovira stadig for at skaffe mad til de 50 æsler, der findes på stedet.

 

Dronning Sofia var ikke nærig med kærligheden, da hun besøgte stedet i 2008. Hun døbte dette æsel-føl Lluvia - Regn

 

Æsel-herberget står med et underskud på 23.000 euro. Rovira håber nu på at få en årlig støtte fra Rute Kommune på 12.000 euro og kunne skaffe private sponsorer, så herberget kan komme gennem krisen med skindet på næsen.

 

En af redningsplankerne kan komme fra De Kanariske Øer, hvor en kvinde har testamenteret en del af sin formue på tre millioner euro til æsel-herberget.

 

Se video fra Dronningens besøg

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.