Krise-spanien hitter på nettet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/12/2013 - 09:50
Samfund og Politik
Verdens øjne rettes langsomt mod, hvor ødelæggende finanskrisen har været for Spanien. Ny dokumentar om arbejdsløse familier går verden ru...
Verdens øjne rettes langsomt mod, hvor ødelæggende finanskrisen har været for Spanien. Ny dokumentar om arbejdsløse familier går verden rundt.
I den korte dokumentar ”No Job Land” går freelancejournalisterne Gabriel Pecot, Olmo Calvo og Eva Filgueira tæt på tre arbejdsløse Madrid-borgere. Filmen er en trøstesløs affære, men er alligevel gået verden rundt på de sociale medier.
"Det er umuligt"
De fortæller åbent, hvordan de er nødt til at tage mod almisser og hjælp for at få mad på bordet. Den arbejdsløse svejser Enrique Gonzalez har et huslån, som koster ham 905 euro om måneden inklusive renter. Han får 820 euro i støtte fra det offentlige.
- Ud over det kommer der mad, elektricitet og vand. Det er umuligt, siger han.
Han og kæresten, Elsa Carmona, har derfor engageret sig i en protestgruppe, hvor de protesterer ved at flytte ind på offentlige pladser og i parker som man kender det fra Occupy-bevægelsen.
Elsa og Enrique frygter nemlig, at deres situation på lang sigt får alvorlige konsekvenser. Deres forskellige former for støtte forsvinder på et tidspunkt, og så kan de købe mad til børnene eller betale huslejen.
Politiet rydder protest
I filmen hører man gruppens krav om social retfærdighed og ordentlige job med ordentlige rettigheder. Det er dog kun kort, da politiet ankommer og rydder den midlertidige teltlejr efter kun fire dage.
I den syv minutter lange film møder vi også Fernando Mora, en arbejdsløs tømrer. Han er far til en familie på fire, hvor alle er arbejdsløse. Han forklarer, at han er i protestgruppen fordi han har fået af alting.
- En familie uden arbejde er ingen familie, siger han tydeligvis frustreret.
Dokumentaren er spansk, men har engelske undertekster. Du kan se den her:
Kan måske også interessere dig
Er flygtningene en byrde eller en nødvendighed for et aldrende Spanien?
Mens de visuelle billeder fra strandene på de Kanariske Øer skaber frygt for et ″kaos″, viser de økonomiske tal fra Madrid en anden virkelighed.
Mindst 40 dræbt og 23 alvorligt kvæstet i voldsom togulykke i Andalusien
VIDEO: Tragedie ved Córdoba, hvor to højhastighedstog blev afsporet - det ene fra Málaga til Madrid.
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















