Spansk krisemøde på topplan
Skrevet af Pia Bruun, ons, 05/05/2010 - 10:45
Samfund og Politik
Så er det nu eller aldrig.
Så er det nu eller aldrig.
Politiske iagttagere er enige om, at mødet i dag mellem regeringsleder, José Luis Rodríguez Zapatero, og den konservative oppositionsleder, Mariano Rajoy, er absolut sidste udkald for, at de to partiledere finder sammen om konkrete forslag til en akut løsning af den økonomiske krise i Spanien.
Der er kun to temaer på dagsordenen i dag: Ekstraudgifter i forbindelse med EU's krisepakke til Grækenland, som kommer til at koste Spanien 9,7 milliarder euro og en omlægning af sammenslutningen af landets sparekasser. Døren er dog alligevel åben for, at de to ledere tager fat på nogle af de emner, der for alvor optager befolkningen: Hvad skal der til, for at Spanien kommer ud af den aktuelle økonomiske krise?
Mødet i dag kommer efter endnu en sort dag på børsen i Madrid med det største fald siden juli sidste år. Det ledende Ibex-35 faldt i løbet af dagen med 5,4 procent.
Nyheden om nedgangen på børsen fik den konservative opposition til at skrue bissen på. På et møde i går sagde Rajoy: "Spanien er ikke Grækenland, men Grækenland er blevet, som det er, på grund af en politik, der er magen til den, som Zapatero fører i Spanien”.
Rajoys forslag til en løsning af den aktuelle krise vil være det samme, som er fremsat flere gange før: Nedsættelse af de offentlige udgifter.
”Vi kan ikke miste mere tid, og jeg vil ikke have at det er EU eller IMF, der bestemmer over mit land – det skal være Spaniens regering”, sagde Rajoy og fortsatte:
"Jeg vil sige det samme til Zapatero, som jeg har sagt i de seneste to år, og som jeg aldrig vil tilgive ham for: Først at benægte, at der er krise og bagefter ikke gøre noget ved det”, sagde en vred Mariano Rajoy inden mødet startede i dag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.