Krisen føder iværksættere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/02/2013 - 07:23
Erhverv & Service Samfund og Politik
Krisen har været særdeles hård ved Spanien, og rigtig mange har mistet jobbet. Og hvad skal man så stille op, når man, lige som Ana Luis, e...
Krisen har været særdeles hård ved Spanien, og rigtig mange har mistet jobbet. Og hvad skal man så stille op, når man, lige som Ana Luis, er blevet fyret og ikke kan finde et nyt job? Så skaber man sit eget.
To år efter hun blev fyret som arbejdsmiljø-konsulent, står Ana Luis i et vindue og klæder en mannequindukke på i sin egen tøjbutik.
Fra mareridt til drøm
Det var en gammel drøm for at åbne en tøjbutik, men det krævede et mareridt, før drømmen gik i opfyldelse. Hun blev fyret fra sit job, som mange andre spaniere er blevet det i løbet af krisen. Og mange af dem har gjort som hende: de har startet deres egen virksomhed.
- Jeg havde valget mellem at sidde derhjemme og ikke lave noget og så at kaste mig ud i det her projekt, som jeg brænder for, siger hun.
Flere iværksættere
Krisen er på ingen måde gået let hen over de selvstændige. Hele 625.000 af dem har afviklet deres virksomgeder mellem 2008 og 2011. Men så vendte kurven i 2012. Mens arbejdsløsheden fortsat satte kedelige rekorder, så steg antallet af selvstændige med 53.000 i følge den spaske regerings egne tal.
Og det er med god grund, at der er kommet flere iværksættere.
- I de næste par måneder er det lettere at skabe sit eget job, end at finde et, siger Lorenzo Amor, der er formand for Sammenslutningen af Mindre Forretningsdrivende i Spanien.
Dårlige fremtidsudsigter
Regeringen er opmærksom på tendensen, og den arbejder derfor også på at gøre det lettere for folk at starte deres egen virksomhed. Men selvom der bliver registreret 67 nye virksomheder hver time i Spanien, er det kun halvdelen af dem, der stadig eksisterer efter tre år.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.