Kulde sender provinser i alarmberedskab
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/01/2015 - 10:05
Vejr og natur
VEJR: Enkelte steder bliver kulden af en karakter, der gør det til en sag for myndighederne.
I dag stiger temperaturerne nogle steder, mens der kommer frost til andre. Forhøjet beredskab flere steder.
I alt 13 provinser er i forhøjet alarmberedskab i dag på grund af kulde med temperaturer ned til minus seks grader. Det drejer sig om: Córdoba, Granada, Jaén, Sevilla, Huesca, Teruel, Zaragoza, Ciudad Real, Guadalajara, Toledo, Cantabria, Lleida og Madrid.
Mens der kommer frost i de indre egne af Den Iberiske Halvø så stiger dagtemperaturerne i øst og på Balearerne.
Perioder med overskyet himmel i de nordlige egne, mens resten af landet får ret fint og skyfrit vejr. Der kan komme nogle lavtliggende skyer over De Baleariske Øer og i Gibraltarstrædet.
På De Kanariske Øer er der stadig calima-varsel – mest sandsynligt på de østligstliggende øer. Calima er naturens egen form for 'sandblæsning' og et fænomen, som øerne ofte er udsat for. Det er varm vestenvind fra Afrika, der på sin vej gennem Sahara-ørkenen samler en masse støv og sand op og bringer med sig, som så forringer sigtbarheden markant, når vinden rammer øerne.
Dagtemperaturerne stiger i de østlige egne af fastlandet og på Balearerne. Ikke nogen nævneværdige ændringer i resten. Om natten er temperaturerne uændrede undtagen på Balearerne og i Levanten, hvor den falder en smule.
Rundt om i Spanien
Madrid får en flot start på dagen med solskin fra en klar himmel. Ved middagstid kommer der et par enkelte skyer på himlen men solen vil fortsat skinne på hovedstaden, til den går ned en gang i aften. I dag kan Madrids borgere regne med temperaturer på mellem 1 og 13 grader.
Barcelona bliver vækket af solen her til morgen, som befinder sig alene på himlen. I løbet af dagen får den dog selskab af nogle skyer, der kan spolere solskinsvejret i kortere perioder. Der bliver mellem 6 og 14 grader varmt.
Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00
Valencia kommer sandsynligvis ikke til at se en eneste sky over byen i dag. Solskin bliver der derfor nok af, mens termometeret vil vise 3 til 16 grader.
Málaga får en rigtig flot dag, som består af sol fra en himmel med meget få eller ingen skyer. Temperaturen kommer til at svinge mellem 9 og 16 grader.
Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00
Mallorca har haft solskin fra den tidlige morgentimer, og sådan kommer det til at fortsætte hele dagen, til solen går ned. Temperaturen kommer til at svinge mellem 4 og 15 grader.
Gran Canaria får en dag, hvor overskriften må være: Skyet. Hele dagen ser ud til at blive meget skyet, og kun ganske få solstråler vil slippe gennem tæppet af skyer. Øboerne kommer dog ikke til at fryse med temperaturer på 14 til 18 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.