Kupmager låste sig inde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/02/2011 - 11:36
Samfund og Politik
Onsdag mindedes Spanien de forfærdelige timer for 30 år siden, da regeringen blev forsøgt kuppet. Men selve hovedpersonen bag det mislykkede ...
Onsdag mindedes Spanien de forfærdelige timer for 30 år siden, da regeringen blev forsøgt kuppet. Men selve hovedpersonen bag det mislykkede kup den 23. februar 1981, oberstløjtnant Antonio Tejero, havde forskanset sig på et hotelværelse på den canariske ferieø La Palma.
Den nu 78-årige tidligere obertsløjtnant i Guardia Civil, Antonio Tejero, valgte at flygte fra minderne om det mislykkede statskup ved at gemme sig blandt hundredvis af udenlandske turister på hotel Sol Melia de Puerto Naos på La Palma. Som man kan se på billedet, nyder han solen - og angiveligvis også, at han kan få lov til at være lidt anonym lbandt alle udlæningene.
Ifølge hotellets kilder ankom eks-kupmageren onsdag den 23. februar; præcis samme dato og tidspunkt hvor han 30 år tidligere havde stået i spidsen for en af de mest rystende begivenheder i Spaniens demokratiske historie.
Hotellets kilder oplyser videre, at Antonio Tejedo og hans hustru har reserveret et hotelværelse for resten af ugen, og at parret holdt sig inde på værelset hele dagen den 23. februar.
Kan måske også interessere dig
Det spanske arbejdsmarked rundede året af med rekordhøj beskæftigelse
Trods globale udfordringer ser det altså ret godt ud i Spanien.
Er flygtningene en byrde eller en nødvendighed for et aldrende Spanien?
Mens de visuelle billeder fra strandene på de Kanariske Øer skaber frygt for et ″kaos″, viser de økonomiske tal fra Madrid en anden virkelighed.
Spanien Rundt med Kate & Peter (9)
WEEKEND: Velkommen til niende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Sevilla.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















