Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kvinde dræber tasketyv

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/10/2012 - 10:45

Krimi og katastrofe


Det er strafbart at stjæle, men at det ligefrem indebærer dødsstraf, er nok lidt i overkanten i dagens Spanien.

Det er strafbart at stjæle, men at det ligefrem indebærer dødsstraf, er nok lidt i overkanten i dagens Spanien.

 

Forfulgte tyvene

En 30-årig kvinde fra Madrid ”kom til” at køre en tasketyv ned. Hun blev så sur over, at hun fik stjålet sin taske, at hun besluttede at sætte efter tyven, der forsøgte at stikke af sammen med kompagnon på sin scooter.

 

 

Dramaet foregik i Madrid-distriktet Montecarmelo, hvor kvinden fulgte efter sit offer, en 25-årig tyv, der sammen med en anden havde stjålet kvindens taske fra hendes bil.

 

Kvinden fik øje på tyveknægtene og blev så rasende, at hun startede sin Seat Ibiza og satte efter dem.

 

Det var et uheld

Det lykkedes kvinden at indhente fyrene på scooteren, og i et forsøg på at få den til at stoppe, så hun kunne få sin taske tilbage, ramte hun den. En af tyvene faldt af, ramte asfalten og få sekunder senere kom kvinden til at køre ham over.

 

 

Liget lå fastklemt under bilen, og redningsmandskab måtte bruge oppustelige puder for at løfte bilen og få offeret fri, men hans liv stod ikke til at redde. Tyvens medhjælper kom også alvorligt til skade, men meldes uden for livsfare.

 

Politiet mener, at der er tale om et uheld, og at det ikke har været kvindens hensigt at dræbe tyven.

 

Kvinden har bagefter også udtalt, at det ikke var hendes mening at dræbe manden, men at hun ikke havde kunnet stoppe i tide. Kvinden har efterfølgende modtaget krisehjælp.

 

Se video

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.