Kvinde stjal nyfødt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/09/2012 - 12:20
Krimi og katastrofe
En psykisk syg kvinde stjal en nyfødt baby fra Hospital Donostia i San Sebastián, mens de nybagte forældre lå og sov. Kvinden blev dog funde...
En psykisk syg kvinde stjal en nyfødt baby fra Hospital Donostia i San Sebastián, mens de nybagte forældre lå og sov. Kvinden blev dog fundet bare en time senere, og barnet var sundt og uskadt.
Baby-tyveriet skete i går klokken 06.30, da kvinden trængte sig ind på hospitalets fødeafdeling og snuppede barnet, mens forældrene sov. Kvinden hyrede bagefter en taxa og fortalte, at hun var den nyfødtes moster og skulle have barnet med til et sundheds-tjek i Herrera-distriktet.
Sundhedsmyndighederne bekræfter, at kvinden har været indlagt på sygehusets psykiatriske afdeling.
Fandt kvinden nær bar
Da babyen pludselig var væk, fattede personalet straks mistanke til kvinden, og en gennemgang af afdelingens overvågningskameraer viste, at det var med god grund.
Takket været en hurtig indsats fra politiet og taxavognmændenes sammenslutning blev den lille nyfødte hurtigt fundet i nærheden af en lokal bar i Errera, hvor også kvinden blev anholdt.
Barnet slap heldigvis helt uskadt fra oplevelsen og er nu tilbage hos sine forældre, som sikkert sover lidt dårligere eller på skift i fremtiden.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Smag på fortiden, lad dig omfavne af naturen og tag en pause fra digitalt stress
Perfekt sted midt i idyllisk natur og med historiens vingesus i egetræerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















