Kvinder og afhængighed af angstdæmpende medicin

Forbruget af beroligende midler er 65 procent højere blandt kvinder end mænd, og flere undersøgelser peger på kønsulighed som en afgørende faktor i brugen af psykofarmaka.

53-årige Miriam begyndte at tage piller for at kunne slappe af og sove bedre, men langsomt blev de en nødvendighed for at klare hverdagen. Hun ville præstere på arbejdet, tage sig af sin familie, dyrke motion og have et aktivt socialt liv, men det blev en umulig opgave. 

Det var først efter længere tids misbrug, at hun erkendte sin afhængighed af benzodiazepiner.

Det skriver 20Minutos.es

Et socialt og følelsesmæssigt problem

Miriams historie er ikke unik. Mange kvinder begynder at tage angstdæmpende medicin for at håndtere en overvældende hverdag, der ofte indebærer både job og hjemlige forpligtelser. 

- Det startede med familiemæssige problemer, arbejdsstress og følelsen af aldrig at nå det hele, siger Miriam. 

Med to børn følte hun sig overvældet og begyndte også at drikke alkohol for at flygte fra sin situation. 

- Det var en ond cirkel, der kun forværrede mine problemer. Min daværende partner truede endda med at forlade mig, hvis jeg ikke stoppede, fortæller hun.

Forbruget eskalerede, og hun endte gentagne gange med at blive indlagt på hospitalet med overdoser. Til sidst blev hun henvist til et specialiseret behandlingscenter, hvor hun med medicinsk og psykologisk hjælp genfandt kontrollen over sit liv.

Stigende forbrug og normalisering af medicinering

Brugen af angstdæmpende medicin er steget markant de seneste årtier, og Spanien er nu det land i verden, der forbruger flest beroligende midler. Ifølge en undersøgelse fra det spanske sundhedsministerium, EDADES 2024, var disse mediciner den fjerde mest anvendte substans i Spanien sidste år og blev kun overgået af alkohol (76,5 procent), tobak (36,8 procent) og cannabis (12,6 procent).

Forbruget er særligt højt blandt kvinder mellem 55 og 64 år, hvor hele 21,4 procent anvender beroligende midler. Ifølge Elisabeth Ortega fra organisationen UNAD skyldes dette blandt andet det pres, kvinder oplever for at balancere karriere, familie, fysisk velvære og sociale forventninger. 

Når de ikke lever op til disse krav, opstår følelser af skyld, angst og udmattelse, hvilket fører til øget medicinforbrug.

Afhængighed, der overses

En af de største udfordringer er, at forbruget af angstdæmpende medicin ofte ikke betragtes som et problem, fordi medicinen er let tilgængelig og normalt ordineres af læger. 

Ifølge Ana Macías fra Fundación Aldaba-Proyecto Hombre Valladolid starter mange kvinder forbruget, fordi andre kvinder anbefaler det. 

- Det er socialt accepteret, fordi det ikke giver synlige virkninger som alkohol, og fordi det ofte udskrives af en læge, siger hun.

Eksperter mener, at løsningen ligger i en mere helhedsorienteret sundhedsindsats. 

En pille fjerner ikke smerte – den dulmer kun symptomerne midlertidigt. Det egentlige problem kræver en anden form for opmærksomhed, understreger Ortega.