Løber næsen?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/05/2014 - 01:00
Sundhed & sygdom
Aaaaaaatjuuuh! Omkring seks millioner i Spanien lider af høfeber, og de går en meget træls tid i møde, hvis ikke snart det begynder at regne.
Aaaaaaatjuuuh! Omkring seks millioner i Spanien lider af høfeber, og de går en meget træls tid i møde, hvis ikke snart det begynder at regne.
Brug vaseline
Direktør for Allergisk Institut ”Teknon Clinic” i Barcelona, Dr. Josep María Torres, siger til dagbladet El Mundo, at hver fjerde allergiker får problemer, når pollen-sæsonen starter. Og uden regn til at skylle luften ren, bliver støvet hængende.
- Personer med voldsom pollen-allergi bør vaccineres eller tage antihistaminer, og man kan også bære solbriller, når det blæser, for at beskytte øjnene, siger eksperten.
Et andet trick er at smøre lidt vaseline i næsen, som kan opfange pollen, inden det ryger ned i luftrøret.
Her er det værst
Der er udsigt til rekordmeget pollen på alle niveauer. I de nordlige egne har det nemlig regnet meget, og det har givet ekstra meget plantevækst. Hver eneste plante er i stand til at producere tusindvis af pollen-korn.
Beboere i Extremadura, Madrid, Castilla La Mancha, Castilla y León, det indre Andalucia og på Levanten kan se frem til de højeste tal i mange år med over 3.000 pollen-spor per kubikmeter luft.
Men heller ikke by-beboere går fri, og det har faktisk vist sig, at pollen der har større koncentrationer af allergener end ude i den friske luft. Også de, der bor på højere etager, er udsat, fordi de mere kolde luftstrømme løfter pollen opad.
Indførelsen af planter fra andre lande har ændret det traditionelle pollen-mønster og rykket datoerne for høfeber i Spanien. Men også klimaændringerne har en indvirkning, så vi i dag kan have høfeber på næsten ethvert tidspunkt af året.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.