Læge parterede kone
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/04/2013 - 10:26
Sundhed & sygdom
Dyrlæge fra Benijofar i Alicante har tilstået, at han parterede sin kone i småstykker. Han skulle angiveligt have foretaget en mislykket oper...
Dyrlæge fra Benijofar i Alicante har tilstået, at han parterede sin kone i småstykker. Han skulle angiveligt have foretaget en mislykket operation på sin hustru på dyrlægeklinikken, Pet Care Veterinary Clinic.
Den tiltalte, en 45-årig argentinsk statsborger, hævder, at hans kone på 46 havde taget en dødbringende overdosis af lægemidler, og at han forsøgte at genoplive hende, men uden held.
Parterede i panik
Kvinden havde flere gange forsøgt at begå selvmord og led af depression på grund af fedme. Meget tyder altså på, at dyrlægen havde forsøgt at foretage en mave-reducerende operation på sin ulykkelige, overvægtige hustru. Men eksperimentet mislykkedes, og vel vidende at en dyrlæge ikke bør operere mennesker, gik manden helt i panik og besluttede at partere liget for at slippe for anklager.
Dyrlægen sendte derefter ligresterne pakket i poser til et krematorium for dyrerester under betegnelsen ”meget stor hund”. Og personalet på krematoriet kontrollerede ikke indholdet i posen, da dyrlægen jo er ”fast kunde”.
Men dyrlægen har selv sat et skilt op i klinikken, hvor der på engelsk står ”Lukket indtil videre på grund af dødsfald. Vær venlig ikke at ringe til os. For pet grooming ring til David”. Et andet sted hænger der et skilt på spansk, hvorpå der står: ”Lukket på grund af særlige omstændigheder”.
Mor er ude at rejse
Parrets 19-årige søn og teenage-datter fik flere gange forklaringen fra deres far, at deres mor var på rejse, men efter nogen tid brød faderen sammen og fortalte, hvad der var sket.
Dyrlægen gik derefter til politistationen i nærheden Almoradí og fortalte dem, at hans kone var død under en operation torsdag den 28. marts, og at resterne var blevet brændt på et krematorium for kæledyr.
Som bevis medbragte manden en urne, der angiveligt skulle indeholde hendes aske.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.