Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Læge taget på falsk gerning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/02/2011 - 12:28

Krimi og katastrofe


Krisen får mennesker til at tage drastiske midler i brug, men hvorvidt det var pengenød, et tabt væddemål eller selvbedrag, der fik en kvind...

Krisen får mennesker til at tage drastiske midler i brug, men hvorvidt det var pengenød, et tabt væddemål eller selvbedrag, der fik en kvinde til at snyde sig til lægetitel, vides ikke.

 

I hvert fald forfalskede en kvinde sin universitetstitel og arbejdede i fem måneder som læge på skadestuen på Doctor Peset-sygehuset i Valencia. Det lykkedes kvinden at fuske med både bachelorgrad og kollegienummer og bagefter arbejde i fem måneder på skadestuen, inden bedrageriet blev afsløret. Kvinden fik i sommer besked på at påtage sig et vikariat og blev i den forbindelse bedt om at indlevere en ansøgning vedhæftet CV og dokumentation. Under en gennemgang af ansøgningen opdagede hospitalets ledelse, at der var en fejl i kvindens kollegienummer. Ledelsen ringede til universitetet i Barcelona, hvor kvinden angiveligt skulle havde læst til læge, men fik at vide, at der aldrig havde været en studerende ved det navn.

 

Ingen klager

Sygehusets ledelse oplyser, at kvinden aldrig arbejdede alene, og at hun under sine vikariater havde været under konstant opsyn af de øvrige kolleger. Mest overraskende er nok, at der i de fem måneder, hvor kvinden 'legede' læge, ikke kom én eneste klage over hendes behandling.

 

Sundhedsvæsnet har for øjeblikket intet kendskab til, hvor kvinden opholder sig, oplyser El Mundo. Efter at bedrageriet blev opdaget, er kvinden blev bortvist, og der er udsendt advarsler til landets øvrige sygehuse.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.