Læger klar til massive strejker
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/04/2013 - 11:59
Sundhed & sygdom
Fem spanske lægeforeninger har fremlagt en plan for strejker, klager og endda sagsanlæg, hvis Sundhedsminister Ana Mato fortsat nægter at for...
Fem spanske lægeforeninger har fremlagt en plan for strejker, klager og endda sagsanlæg, hvis Sundhedsminister Ana Mato fortsat nægter at forhandle afgørende spørgsmål vedrørende lægernes ansættelsesvilkår.
Repræsentanter for de praktiserende læger under den offentlige sygesikring siger, at lægerne har alt for mange arbejdstimer til en alt for ringe løn, at der er mangel på personale, og at det er umuligt at give patienterne en ordentlig medicinsk behandling med så begrænsede ressourcer.
Nedskæringer i de offentlige budgetter betyder udsigt til nye masseafskedigelser, lange ventelister, lønnedskæringer og færre investeringer i det offentlige sundhedsvæsen.
Nedskæringerne kommer samtidig med at der er tiltag til privatisering af dele af sundhedsvæsnets funktioner især i Madrid, hvor der i flere måneder har været protester blandt læger og sundhedspersonale.
Der blev i 2011 ansatte 14.000 færre sygeplejersker end i 2009, selv om indbyggertallet i de to år har været stigende, og mens der i 2011 ikke var nogen arbejdsløshed blandt landets sygeplejersker, står 18.000 i dag uden arbejde.
Lægernes fagforeninger giver sundhedsminister Ana Mato en sidste chance til at svare på deres anmodninger om forhandlinger om sundhedsvæsenets fremtid og personalets arbejdsvilkår.
Kan måske også interessere dig
Spanien fastholder den globale førertrøje inden for transplantationer
Tallene for 2025 understreger den imponerende indsats, men hvordan ser det ud i Danmark?
Lørdagens droneflyvning - Crazy: Skjulte sig i bamse - Løb 255 kilometer på 24 timer
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video.
Fif til eventyr med brusende floder, kølige bajere og prinsesse med fiskehale
Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















