Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

"Lad ham jage, hvad han vil"

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/04/2012 - 12:33

Kendte & kongelige


Lad dog kongen gå på jagt. Sådan siger formanden for det spansk-qatarske handelskammer, George Massad, i forbindelse med Kong Juan Carlos&#39...

Lad dog kongen gå på jagt. Sådan siger formanden for det spansk-qatarske handelskammer, George Massad, i forbindelse med Kong Juan Carlos' kontroversielle elefantjagt. Jagten, der resulterede i, at kongen brækkede hoftenog fik det halve kongerige på nakken.

 

Men hverken Qatars ambassadør eller formanden for landets handelskammer i Spanien mener, at kongen skal afstå sig fra at gå på jagt, når han bliver inviteret af indflydelsesrige personer.

 

Spanien skal være taknemmelig

At gå på jagt er som at spille golf: Det er her vigtige forretningsaftaler kommer i hus. Ifølge Massad er den spanske konge en ”ener”. Over for godt et hundrede indflydelsesrige virksomhedsfolk ønskede han den spanske konge god bedring og understregede samtidig, at kongen er ”landets bedste ambassadør”.

 

- Vi er vidner til kongens store indflydelse under hans private rejser, hvor han ikke nøjes med at være turist, sagde Masssad og nævnte kongens besøg til Saudi Arabien og et af de største jernbaneprojekter i landet, nemlig anlæggelse af AVE-højhastighedsbanen mellem Medina og Mekka. Et projekt, der er vurderet til mindst 6,5 milliarder euro.

 

Men også kongens besøg i Abu Dabi og Qatar, hvor det lykkedes ham at overbevise den stenrige sheik Al'Thani om, at han ”skulle besøge Spanien”. Iberdrola og Bankia burde være meget taknemmelige for kongens indsats, lyder det fra Massad.

 

Flere medier beskriver i dag, at Kongen havde kvindeligt selskab på sin elefantjagt. Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.