Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lady Dianas get-away til salg

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/07/2014 - 11:36

Bolig


Mallorcas dyreste og mest eftertragtede villa er sat til salg. Vi taler om intet mindre end et palæ på 1.400 kvadratmeter, som har huset store...

Mallorcas dyreste og mest eftertragtede villa er sat til salg. Vi taler om intet mindre end et palæ på 1.400 kvadratmeter, som har huset store berømtheder.

 

Både Englands tidligere prinsesse Lady Diana har søgt tilflugt her og den tidligere tyske forbundspræsident, Christian Wulff, som for få måneder siden blev tvunget til at gå af på grund af anklager om skattesvig har også hygget sig her.

 

Så er det næsten umuligt ikke at nyde livet

 

Har du 38 mio på kistebunden, kan du smide dem efter det her

 

Castillo Mallorca, som ligger på sin egen private halvø i Port d’Andratx, er sat til salg af de tysk-baserede ejendomsmæglere Engel&Völkers. Prisen? 38 millioner euro!

 

En okay udsigt at vågne op til

 

Huset er på 1.400-kvadratmeter og indeholder blandt andet en 'Lady Diana'-suite, hvor prinsessen boede under et ferieophold på Mallorca.

 

Hele herligheden ligger bare 20 minutter fra Mallorcas hovedstad Palma de Mallorca og har sin egen private ”parkering”: en privat anløbsbro for op til 30 meter lange lystbåde.

 

Indendøre er der også kræset for både øje og øre

 

Fra grunden er der en forrygende udsigt over havet og øen La Dragonera.

 

Lyst og lækkert luksus-værelse

 

Privat bådebro hører med i dealen

 

Trods Castillo Mallorcas heftige pris er ejendomsmæglerne slet ikke i tvivl om, at ”Mallorcas Slot” nok skal blive solgt.

 

- Dette er en helt unik ejendom med en unik beliggenhed, og vi mener, at den nuværende tyske ejer vil få noget, der ligger meget tæt ved prisforlangende, siger en talsmand for Engel og Voelkers til The Local.

 

Luksus med luksus på - en prinsesse værdig!

 

Villaen ligger i et af de mest eftertragtede områder i Spanien, hvor kvadratmeterprisen på bebyggelse i første linje til vandet ligger på 27.000 euro – og det var altså per kvadratmeter!

 

Der er bestemt kræset for detaljerne

 

Det er ret fin udsigt fra alle værelser

 

Grunden er på 6.000 kvadratmeter, og ud over selve hovedhuset er der også et gæstehus, og det er her, Prinsesse Diana tilbragte noget af sin sommerferie.

 

Et lille spil pool, når solen bliver for meget

 

Der er også plads til vennerne

 

Der har allerede været interesserede købere fra Kina, Schweiz og Spanien.

 

En tur i jacuzzien med god udsigt

 

Her kunne man da godt få et par timer til at gå

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.