Landbruget ramt af bølge af tyverier
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/01/2013 - 12:08
Krimi og katastrofe
Det er ikke kun banker og juvelerer, der er hårdt plaget af indbrud og tyveri. Et stigende antal landmænd har anmeldt tyveri af afgrøder, fru...
Det er ikke kun banker og juvelerer, der er hårdt plaget af indbrud og tyveri. Et stigende antal landmænd har anmeldt tyveri af afgrøder, frugt og grønt.
Landbrugsforeningen Asaja har i løbet af de seneste ti dage modtaget et dusin anmeldelser om tyveri af oliven og avokados, og det får nu landmændene til at overveje at hyre private vagtværn.
Der er på mindre end to uger forsvundet 15.000 kilo oliven, og 2.000 kilo avokadoer, som for en stor del bliver solgt på det sorte marked. For mange landmænd betyder tyverierne yderligere nedgang i indtægterne fra årets høst, som er truet efter tørke og konkurrence fra lavpris-producenter i Marokko og andre lande.
Asaja opfordrer forbrugerne til ikke at købe frugt på det sorte marked for at forhindre tyvene i at afsætte deres varer.
Landmændene vil have et møde med regeringens afdeling i Málaga for at kræve indsættelse af mere politi i landdistrikterne. I modsat fald bliver de nødt til at ansætte private vagtværn for at holde tyvene væk.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.