Lavede og solgte børneporno
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/12/2012 - 11:08
Krimi og katastrofe
Spansk politi har anholdt 38 personer i en omfattende aktion mod børneporno. To af de anholdte er udlændinge, en er religionslærer, og flere ...
Spansk politi har anholdt 38 personer i en omfattende aktion mod børneporno. To af de anholdte er udlændinge, en er religionslærer, og flere har ikke blot videreformidlet filmene – de har selv lavet dem.
Netværket blev oprettet i Spanien og havde hovedkontor i Toronto i Canada, hvorfra der blev solgt film, der viste seksuelle overgreb på mindreårige.
Optog film i Tyskland
Efterforskningen har også vist, at gruppen har stået for at indspille børnepornografiske film i Ukraine, Rumænien og Tyskland.
Der er arresteret fire i Alicante, otte i Barcelona, en i Cadiz, to i Castellón, en i Ciudad Real, en i Huelva, tre i Las Palmas, otte i Madrid, en i Málaga, en i Navarra, en i Pontevedra, to i Sevilla, to i Tarragona og tre i Zaragoza.
Fire af de anholdte er sigtet for at optage egne seksuelle overgreb på mindreårige, og en femte person bliver undersøgt for samme anklage.
Der er beslaglagt 20 computere, 81 harddiske og en række andre lagringsmedier samt mobiltelefoner og videokameraer.
Religionslærer og udlændinge
Blandt de anholdt er en religionslærer fra Málaga, der er medlem af et af de lokale broder-selskaber. Under anholdelse af manden blev der beslaglagt børnepornografiske billeder og en computer.
Blandt de anholdte fra Alicante var to briter, der blev taget på fersk gerning sammen med to mindreårige drenge i en lejlighed. Aftalen lød på, at drengene ville blive betalt for deres ”ydelser”, men hvis de nægtede, ville der blive brugt vold. Ved ransagningen af lejligheden fandt politiet optagelser, der viste, at drengene blev truet og udsat for voldelige overgreb, skriver Diario Sur.
En anden anholdt er en midaldrende sex-turist, der har købt børneporno under rejser til Cuba og Marokko. En fjerde var leder af en cykelklub i Madrid, og han er under mistanke for sexmisbrug af 14 teenagere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.