Erotik for skolebus
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/11/2012 - 10:36
Samfund og Politik
Mødrene til elever i en kommuneskole i Montserrat i Valencia har smidt tøjet for at udgive en erotisk kalender. Det er vist, hvad man kalder a...
Mødrene til elever i en kommuneskole i Montserrat i Valencia har smidt tøjet for at udgive en erotisk kalender. Det er vist, hvad man kalder alternative midler i kampen for at få skolebussen tilbage.
På grund af besparelser blev to busruter nedlagt, og 83 børn i alderen mellem tre og ti år skal derfor hver dag gå seks kilometer langs trafikerede veje til og fra skole.
Kalenderen bliver trykt i 3000 eksemplarer og mødrene håber på den måde at indkassere et par tusind euro. Damerne har også gennemført en række demonstrationer og lotterisalg, og nu håber mødrene, at der er penge nok til at sikre skolebusordningen fra januar til juni.
Med hænder og fødder når jeg frem
I kalenderen poserer flere mødre delvist påklædte med slogans som ”Skolebus NU” og ”Ingen bus, men med mine hænder og fødder, når jeg frem”. En af kvinderne poserer delvist dækket til af en stor saks, og en anden kravler op ad en stejl skrænt på vej til skolen.
- Der er ingen penge til vores børn, mens der er penge til andre ting, siger Silvia Lucar, der er en af initiativtagerne bag den erotiske kalender til Europa Press Televisión.
María Zaira Gilabert, som ikke har kørekort og derfor ikke selv i stand til at køre sine børn til skole, siger, at hun ikke har andre muligheder end at smide tøjet.
Skammede sig
Kvinderne følte en del skam over at skulle smide tøjet for sikre børnenes skolebus, men de gjorde det for børnenes ve og vel.
Formand for Valencias uddannelsesudvalg, María José Català, bekræfter at der er ændret i skolebusordningen for ikke at skabe uligheder i regionen.
- Hvis der skal være skolebus i Montserrat, så skal der være det i hele Valencia-regionen, og det er for øjeblikket ikke muligt, siger hun.
Uddannelsesformanden afviser at kommentere på den erotiske kalender med henvisning til, at det ikke er et pædagogisk tema, men at forældrene i øvrigt har ret til at gøre, hvad de vil.
Se video om den kreative indsamling
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.