Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Laveste arbejdsløshed i tre år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/10/2014 - 09:54

Penge & Forbrug


To gode nyheder på én dag: Der er kommet gang i væksten, og arbejdsløsheden er for første gang i tre år faldet til under 24 procent.

To gode nyheder på én dag: Der er kommet gang i væksten, og arbejdsløsheden er for første gang i tre år faldet til under 24 procent.

 

Den spanske økonomi voksede i årets tredje kvartal med 0,5 procent, fremgår det af oplysninger fra den spanske nationalbank.

 

Væksten skyldtes udelukkende fremgang i den indenlandske efterspørgsel - på hele 0,6 procent - mens eksporten faldt med en lille smule.

 

Det er femte kvartal i træk, der kommer positive tal fra den spanske økonomi.

 

Arbejdsmarkedet trækker læsset

Nationalbanken tilføjer, at fremgangen i den spanske vækst skydes en progressiv normalisering af finansieringsbetingelserne, opretholdelse af en relativ robust forbrugertillid og en favorabel udvikling på arbejdsmarkedet.

 

Målt på årsbasis er væksten på 1,6%.

 

Men også fra arbejdsmarkedet er der godt nyheder. Antallet af arbejdsløse er i tredje kvartal faldet med 195.200 personer, det største fald i et tredje kvartal nogen sinde.

 

Dermed er arbejdsløshedsprocenten faldet til 23,67. Det er første gang siden 2011, at arbejdsløsheden i Spanien er under 24 procent.

 

Faldet i antallet af arbejdsløse er på årsbasis 515.700 personer, og der har været en nedgang i arbejdsløsheden på cirka to procent, menlig i forhold til 25,65 for et år siden. Den negative rekord blev sat i første kvartal 2013 med svimlende 26,94 procent arbejdsløse.

 

Færre erhvervsaktive udlændinge

Antallet af beskæftigede er i tredje kvartal steget med 151.000 til 17.504.000 personer, mens antallet af selvstændige erhvervsaktive er faldet .

 

Nedgangen skyldes overvejende et fald i antallet af selvstændige erhvervsaktive udlændinge på 51.100 personer, mens der blev 6.900 flere spaniere af den slags.

 

Arbejdsløsheden blandt udlændinge er dog forholdsvis høj, nemlig på 32,87 procent. Det er ti procent mere end for landets egne indbyggere.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.