Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Billigere benzin på vej

Skrevet af , tir, 22/04/2014 - 09:47

Erhverv & Service


Personlig betjening bliver mere usædvanligt på spanske tankstationer fremover. Til gengæld bliver benzinen billigere. I Danmark er det meget ...

Personlig betjening bliver mere usædvanligt på spanske tankstationer fremover. Til gengæld bliver benzinen billigere. I Danmark er det meget almindeligt, men det har ikke taget helt fat i spanierne endnu.

 

Lavprisbenzin med ubemandede tankstationer ventes i løbet af de næste år at gøre sit indtog på det spanske marked, i lighed med det vi kender fra Nordeuropa.

 

Ubemandede tankstationer har endnu ikke fået ordentlig fat i de spanske bilister, og er fortsat mest udbredt ved ringvejene i spanske storbyer, hvor alt er automatiseret. Der er ingen ansatte, kunden tanker selv og betaler med sit kreditkort – ligesom det er kendt fra tankstationer i Danmark og det øvrige Nordeuropa.

 

- Når kunderne klarer det hele selv, så sparer vi på omkostningerne, siger Jordi Roset, som er medindehaver af lavprisselskabet Petrolowcost.

 

"Benzin er som mælk"

Både Repsol og Cepsa er godt på vej med en kæde lavpristankstationer, som skal erstatte de hidtidige bemandede stationer. Men der er også kritik af det brændstof, der bliver solgt til priser, der ligger mellem fem og syv cent under markedspriserne.

 

- Det er det samme som med mælk. Der bliver tilsat pulver og vand i det de kalder mælk. Frisk mælk er noget andet, selv om det hele hedder mælk, siger Antonio Onieva, talsmand for AEESCAM.

 

Men lavpris er ”in” - ikke mindst i krisetider, hvor kunderne kun går efter pris.

 

- Der er ingen tvivl om, at vi indenfor de næste fem år vil se de ubemandede tankstationer overtage benzinmarkedet, som det er sket i resten af EU, siger Miguel Charro, redaktør for tidsskriftet ”Mundipetrol”.

 

I for eksempel Schweiz er halvdelen af alle tankstationer ubemandede lavprisstationer. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.