Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ældgamle og lykkelige

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/04/2013 - 09:55

Sundhed & sygdom


Krise tager ikke livet af folk, og trods modgang og dårlig økonomi er spanierne et af de længstlevende folkeslag i verden – kun overgået a...

Krise tager ikke livet af folk, og trods modgang og dårlig økonomi er spanierne et af de længstlevende folkeslag i verden – kun overgået af to andre.

 

Ud over kostvaner og genetik er klima, livsstil, familie og sociale relationer nemlig helt afgørende for en befolknings levealder og lykke, viser en undersøgelse foretaget af Lloyds TSB International.

 

Den gennemsnitlige levealder i Spanien er 82,2 år, efter Japan med 83 år og Schweiz med 82,6. Med den udvikling vil spanierne i 2051 nærme sig de 90 år med en gennemsnitlig levealder for mænd på 86,9 år og 90,7 for kvinder.

 

Men det er ikke sikkert, at Spanien beholder sin flotte tredjeplads.

 

Tredjeplads i fare

Hemmeligheden bag den lange levealder er nemlig også sund livsstil med masser af frisk luft, grønt, frugt og fisk. Men nye usunde kostvaner og mangel på motion betyder, at mange spaniere i dag slås med overvægt og andre livsstils-sygdomme fra de vestlige, industrialiserede lande som diabetes, forhøjet kolesteroltal og hjertekarsygdomme, som er ved at udvikle sig til deciderede folkesygdomme – også blandt de helt unge.

 

Syv ud af ti spanierne siger, at de er lykkelige – på trods af nedture og økonomisk krise.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.