Forældre sender aben frem og tilbage
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 31/10/2011 - 11:17
Krimi og katastrofe
Forældrene til de to forsvundne børn, seks-årige Ruth og hendes to-årige lillebror, José, beskylder nu hinanden for hver især at være imp...
Forældrene til de to forsvundne børn, seks-årige Ruth og hendes to-årige lillebror, José, beskylder nu hinanden for hver især at være impliceret i børnenes forsvinden.
Anklagerne kommer i kølvandet på, at forsvareren til den mordsigtede far, José María Sánchez de Puerta, sidste uge beskyldte moderens familie for at være involveret i børnenes forsvinden.
Hvorfor anmelde vold så sent?
Det faktum, at eftersøgningen nu er flyttet til Huelva, hvor moderen og hendes familie kommer fra, viser, at der er opstået tvivl om deres implicering i sagen, sagde advokaten på en pressemøde fredag. Han kritiserede også moderen for ikke at have taget del i efterforskningen.
- Det er ikke normalt, at en mor, der mangler sine børn, ikke deltager i eftersøgningen på bedsteforældrenes grund, siger advokaten, og fortsætter:
- Hun indgav en anmeldelse mod sin mand for hustruvold efter børnenes forsvinden. Hvorfor ikke før, spørger han retorisk.
Brud på aftale
Moderens familie siger, at den udtalelse er et brud på aftalen om, at den mordsigtede fader var uskyldig, indtil det modsatte var bevist.
- Det bør ikke være nødvendigt at angribe moderen og hendes nærmeste familie for at forsvare sin klient, siger en talsmand for moderens familie i Huelva.
Chefen for politikommissariatet i Huelva, Miguel Rodríguez Durán, afviser kategorisk, at efterforskningen er flyttet til Huelva, og moderen overvejer nu at anmeldte sin mands advokat for sine udtalelser.
José María Sánchez de Puerta sagde fredag, at han vil anmode om løsladelse af sin klient med henvisning til manglende beviser mod ham.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.