Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lej en livmoder - ikke så ligetil

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/04/2013 - 11:54

Samfund og Politik


En rugemor er blevet opført i civilregistret som en af forældrene til de børn, hun har født. Det er aldrig før sket i Spanien. Kvinden ”u...

En rugemor er blevet opført i civilregistret som en af forældrene til de børn, hun har født. Det er aldrig før sket i Spanien. Kvinden ”udlejede sin livmoder” til et par i Californien, hvor denne form for aftale er helt lovlig.

 

Rugemoren fik tvillinger; en dreng og en pige.

 

Men hendes anmodning om at blive opført som biologisk mor blev oprindeligt afvist, fordi hun skulle fremlægge billeder for at bevise sin graviditet samt bringe oplysninger om den læge, der havde bistået hende under graviditet og fødsel.

 

Hun havde ingen billeder, og ansøgningen blev derfor i første omgang afvist af civilregistret. Men efter en appel til domstolene fik rugemoren alligevel medhold.

 

Lej-en-livmoder ordningen er lovlig i Californien og flere andre stater i USA. Mange kendisser mennesker har fået børn på den måde. Det gælder for eksempel for Elton John og hans partner David, og også for latino-sangstjernen Ricky Martin.

 

 

 Er denne nyhed fup eller fakta? Hvis du mener, den er dagens aprilsnar, så klik her for at deltage i lodtrækningen...

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.