Letizia skal redde det hele
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/02/2012 - 12:07
Kendte & kongelige
Spaniens Kronprinsesse Letizia er endnu engang i mediernes søgelys. Men denne gang daler roserne ned over den ellers så udskældte prinsesse. ...
Spaniens Kronprinsesse Letizia er endnu engang i mediernes søgelys. Men denne gang daler roserne ned over den ellers så udskældte prinsesse. Og ny bog får en ordentlig en på hatten.
”Krise uden fortilfælde i det spanske monarki, der er ramt af finansskandale og en smædekampagne mod landets regenter. Det bliver Letizia, der kommer til at redde den kongelige familie”, lyder overskriften på en artikel i det franske ugeblad 'Point de Vue'.
Bladet bringer denne uge en omfattende artikel af Raphael Morata, som kalder Prinsessen af Asturien for en ”sikker satsning” for Spanien.
Moderne demokrati
”Efter flere måneder med kritik af den spanske kongefamilie, der er ramt af korruption og finansskandale og offentliggørelse af ny bog med en sønderlemmende kritik af kongeparret er der kun ét medlem, der går fri: Letizia. Med ydmyghed og diskretion er hun mere end nogensinde udtryk for det moderne monarki”, skriver Morata.
”Det er slut med de gyldne paladser. Kongefamilien er ramt af de samme realiteter, som resten af befolkningen. De er mennesker, borte er eventyret,” fortsætter han.
Går i kødet på forfatter
Point de Vue betragtes som et af de mest velrenommerede magasiner, når det gælder omtalen af de europæiske kongehuse, men selv om magasinet har aldrig haft et godt forhold til de spanske Bourbon'er og foretrækker Hertugen af Paris, går bladet alligevel i kødet på den spanske forfatter, Pilar Eyre, der er aktuel med en kritisk bog om Spaniens Dronning Sofia.
"Hvad har stukket Eyre?", spørger journalisten retorisk og kategoriserer biografien af ”Spaniens ensomme dronning” som en blanding af ”dårlig smag, rygter, røverhistorier og bagvaskelse af Bourbonernes intimitet. Efter et par sider sidder man tilbage med en kvalmende fornemmelse,” mener Morata.
Det spanske Kronprinspar er magasinets favoritter til at redde Borbon'ernes dynasti ind i det nye århundrede.
”De gør deres arbejde på en beskeden måde, ikke meget glamour, men med nøjsomhed og det begynder at give resultater i den offentlige mening”, konkluderer forfatteren.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.