Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lever videre uden puls

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/04/2014 - 11:00

Sundhed & sygdom


Han var på ”dødsgangen”, siden han blev født, men nu har spanier får en chance mere. Vicente har ingen puls, men alligevel ser fremtiden...

Han var på ”dødsgangen”, siden han blev født, men nu har spanier får en chance mere. Vicente har ingen puls, men alligevel ser fremtiden lys ud.

 

Sygehus i Valencia er det første i Spanien til at indoperere et kunstigt hjerte i en patient. Selv om manden ikke længere har nogen puls og aldrig vil få det, lyder meldingen, at han har det godt.

 

Kunne hverken gå eller spise

51-årige Vicente Sorribes fik af sin konsulent på La Fe Hospitalets hjerteafdeling at vide, at en transplantation ikke ville hjælpe ham, og at den eneste chance for at redde hans liv, ville være at indoperere et mekanisk hjerte.

 

Før operationen kunne Vicente næsten ikke gå og kunne ikke spise eller ligge ned. Han lider af en medfødt, sjælden hjertesygdom, og han følte det som at være på dødsgangen uden meget håb om udsættelse.

 

- Fremtiden var meget kortsigtet og så dårlig ud, siger Vicente, der er begejstret for resultatet.

 

Et kunstigt, sidste håb

Dr. José Anastasio Montero, som ledte operationsstuens eksperthold, siger, at det indopererede, kunstige hjerte er det mest avancerede, der for øjeblikket er til rådighed – og det var Vicentes sidste håb.

 

Det mekaniske hjerte består af en en lille roterende pumpe, monteret på den nederste venstre del af det rigtige hjerte, der altså blive i kroppen. Det er forbundet til aorta med et rør, der pumper blodet rundt i kroppen uden ventiler.

 

Et andet kabel løber gennem Vicentes mave til ydersiden af hans krop og er permanent forbundet til en lille computer, der kører på genopladelige batterier.

 

Hospitalet overvåger oplysninger, der lagres af computeren, for at sikre, at alt fungerer, som det skal. Og indtil videre ser det lovende ud.

 

Dør uden strøm

Læger på La Fe Sygehuset har advaret det elselskab, der leverer strøm til Vicentes hus i Artana i Castellón om, at man aldrig under nogen omstændigheder må lukke for strømmen - uanset om det så gælder manglende betaling eller teknisk fejl.

 

Vicente skal nemlig kunne genoplade batterierne, når de løber tør - ellers vil han nemlig dø inden for få minutter.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.