Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lig på kanarieø identificeret

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/01/2013 - 10:34

Krimi og katastrofe


Fyns Politi kunne i dag bekræfte overfor Spanien i Dag, at liget, der blev fundet i lystbådehavnen i Puerto Rico på Gran Canaria, var den 65-...

Fyns Politi kunne i dag bekræfte overfor Spanien i Dag, at liget, der blev fundet i lystbådehavnen i Puerto Rico på Gran Canaria, var den 65-årige nyborgenser, der har været meldt savnet siden før nytår.

 

Danskeren er blevet identificeret ved hjælp af DNA, fortæller vicepolitikommisær Jan Poulsen. Som vi skrev i går, har det ikke været helt gnidningsfrit med kommunikationen mellem spansk og dansk politi.

 

Spansk politi kunne godt selv

Mens Fyns Politi i Nyborg i går var på vej ud for at finde dna-materiale, der kunne sendes til Spanien, fik politiet at vide, at manden nu var blevet identificeret. I de foregående dage har spansk politi nemlig selv lavet en dna-analyse med indsamlet dna fra danskerens hotelværelse i Puerto Rico.

 

- Alting skete på samme tid. Vi var på vej ud for at hente dna-materiale. Og så fik vi samtidigt at vide, at de havde sikret dna blandt de efterladte effekter på hotelværelset, så det behøvede vi ikke at arbejde mere med. Og stort set samtidigt fik vi også at vide andet steds fra, at han altså nu var blevet identificeret, siger Jan Poulsen.

 

Besked til familien

Det var igennem den danske ambassade i Madrid og det danske udenrigsministerium, at Nyborg Politi fik beskeden. Umiddelbart efter tog de ud for at give den både triste og afklarende besked til familien.

 

- Det var Nyborg Politi, der var ude og give familien besked. Familien har selvfølgelig meget ambivalente følelser. Det er en kombination af, at man er lettet over, at han er fundet, og samtidig er der tale om et familiemedlem, og man er selvfølgelig ked af at, ens pårørende er væk, siger vicepolitikommisæren.

 

Der er stadig ikke offentliggjort noget navn på den 65-årige, der var bosat i Nyborg, af hensyn til familien. Nu skal den 65-årige hjemtransporteres til Danmark, for at familien endelig kan få afsluttet den tragiske sag. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.