Livet er da også bare blevet én stor gang linedans…
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 07/05/2022 - 07:00

Klumme
KLUMME: Jeg sidder i et fly og tvivler på, om min pilot er kvalificeret til at flyve mig sikkert frem til målet.
Vi kan vist godt sige, at vi fra 1991 har levet et ganske trygt liv her i Europa. Berlinmuren var faldet, Den kolde Krig slut, Lech Walesas Solidaritet kommet til magten i Polen og Sovjetunionen faldet.
På den store scene er vi overvejende kun blevet forstyrret af terrorhandlinger. Livet blev nærmest vanedannende, ja så vanedannende at vi overså risikoen for nye alvorlige trusler.
Med Pandemiens komme i 2019 befandt vi os pludselig i en situation, hvor hyggen stoppede. Nu var det en blanding af frygt og håb. Og ikke mindst periodevise omlægninger af det liv, som vi var blevet forvænt med.
I modsætning til en terrorhandling havde vi dog selv under pandemien, en vis indflydelse på at kunne undgå smitte og de alvorlige følgevirkninger. Om det så var ekstra hygiejne, sikkerhedsafstande, brug af masker - eller mere eller mindre hysteriske foranstaltninger.
Alle fokuserede på, hvornår vi mon kunne vende tilbage til det liv, som vi havde før pandemien. Det kom så - ja næsten - tilbage i begyndelsen af dette år.
Indtil den 24. februar, hvor Putin invaderede Ukraine.
Nu hvor bøgetræerne springer ud i Danmark - jeg savner at være der - er vores liv ikke længere så helt forvænt igen. Gigantiske prisstigninger gøre det svært for mange - I Spanien blot at kunne spise. I de allerseneste dage er udsigten til, at olie- og gaspriserne går helt amok blevet mere sandsynligt.
Jeg savner, at EU - eller hvert medlemsland - opstiller et scenarie for, hvad konsekvenserne for de enkelt lande vil være, hvis olie- og gaspriserne fordobles - eller mere.
Men det kræver selvfølgelig mod, at dokumentere konsekvenserne af ens handlinger, når det vil betyde markante fald i væksten, arbejdsløshed og yderligere fattigdom.
I modsætning til under pandemien, kan jeg ikke selv gøre noget. Jeg føler, at jeg sidder i et fly og tvivler på, om min pilot er kvalificeret til at flyve mig sikkert frem til målet.
Med håbet om fred, ønsker teamet bag Spanien i Dag dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kan måske også interessere dig
Jo tak, det blev en skøn aften
Dejligt at få ladet batterierne op med positive ioner til at modstå den efterfølgende uge ...
Regeringen vil indføre en ny model for ansættelsesprøver og bruge AI
INDSIGT: Læs om de tiltag, der indgår i planen for Transformation af Statsadministrationen, som blev præsenteret i går.
Fallas i Valencia - en festival med farver, larm og masser af satire
Fallas er erklæret kulturarv af UNESCO, og det er der mange gode - og farverige - grunde til.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.