Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Livsfarlig kærlighed

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/04/2014 - 10:29

Krimi og katastrofe


Politiet er på jagt efter en ung mand, der lod sin kæreste i stikken, efter at hun skvattede ned i en brønd. Uheldet skete, mens de to var go...

Politiet er på jagt efter en ung mand, der lod sin kæreste i stikken, efter at hun skvattede ned i en brønd. Uheldet skete, mens de to var godt i gang med at hygge sig.

 

Uheldet skete under spontan elskov en fredag aften i en park i Ciudad Real i Castilla-La Mancha i det centrale Spanien, hvor unge mennesker ofte samles til udendørs fest.

 

Parret fandt et stille og lidt privat hjørne i parken for at dyrke sex, men de opdagede ikke, at de havde løsnet et brønddæksel, og 21-årige Edelia Aponte skvattede ned gennem hullet.

 

Noget u-galant stak den unge mand af og efterlod den halvnøgne unge kvinde alene, forkommen, gennemblødt og frysende i det ti meter dybe hul. Her lå hun, indtil hun blev reddet af brandvæsnet.

 

Mirakel at hun lever

Aponte blev behandlet på det lokale hospital for kulde og chok og udskrevet næste morgen.

 

Politiet er nu på lagt efter hende partner, der anonymt ringede til alarmcentralen, men altså havde undladt at komme hende til undsætning. Det var et decideret mirakel, at kvinden ikke kom alvorligt til skade.

 

- Det kunne være endt i dyb tragedie, siger Leni Portillo, talsmand for det lokale brandvæsen.

 

Heldigvis kunne kvinden svømme og holdt sig oven vande, indtil hjælpen var fremme.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.