Lorca ryster stadig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/08/2011 - 11:44
Krimi og katastrofe
Ofrene for jordskælvet i den sydspanske by Lorca venter stadig på, at hjælpen når frem. 160 personer, som blev midlertidig indkvarteret efte...
Ofrene for jordskælvet i den sydspanske by Lorca venter stadig på, at hjælpen når frem. 160 personer, som blev midlertidig indkvarteret efter jordskælvet den 11. maj, ved ganske enkelt ikke, hvor de skal tilbringe vinteren.
Rystelserne efter jordskælvet, som lagde en stor del af byen i ruiner, har endnu ikke lagt sig. Gamle historiske bygninger og huse styrtede sammen under skælvende, men de der blev stående fik dybe revner og sprækker. Derfor er der fortsat bygninger, der braser sammen eller simpelthen bliver revet ned, på grund af fare for nedstyrtning.
Regeringen løber fra sine løfter
Trods løfter om omgående økonomisk hjælp til de familier, der har mistet hus og hjem, er kun 40 procent af støtten nået frem, og der er lange udsigter til at resten bliver udbetalt, inden parlamentsvalget den 20 november.
Selvom byens borgmester, den konservative Francisco Jodar, har haft flere møder med centralregeringen i Madrid, er der intet nyt om, hvornår det resterende beløb vil blive udbetalt. De desperate nødråd bliver ganske enkelt ignoreret.
Ingen hjælp siden maj
De heldigste hjemløse er flyttet ind i landejendomme og sommerhuse, hvor de kan være, til genopbygningen er færdiggjort, men mange har slet ikke noget sted at være. De er fortsat indkvarteret i La Torrecilla-lejren, hvor de nu venter på at få besked på, hvor de skal bo til vinter.
De første udbetalinger til de skadesramte kom i slutningen af maj, hvor der blev udbetalt erstatning til 17.256 ansøgninger. Men siden da har sagen ligget helt stille.
26.000 personer blev berørt af jordskælvet, som kostede ni mennesker livet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.