Løsninger på Spaniens gigantiske boligproblem på lejemarkedet?

Enhver troværdig politiker på nationalt, regionalt eller kommunalt niveau må indrømme, at de har snorksovet i timen i to generationer. De ved sandsynligvis heller ikke, hvad der skete i Barcelona i 1931, hvor lejere stoppede med at betale, indtil huslejerne var sat ned.

Hovedårsager til boligmanglen

• Manglende regulering af de 90 procent af lejeboligerne, der ejes af private
• Den sorte økonomi i udlejningssektoren
• Byplanlægning tilgodeser ikke jord til almennyttige boliger
• Ingen almennyttige boligselskaber
• Boostet i feriebolig-udlejningen
• Ingen specielle områder til ferieboliger (sommerhuse)
• Manglende bopælspligt
• Nærmest umuligt at smide lejere ud, der ikke betaler
• Okupas - besætteres - rettigheder
• Lappeløsninger
• Manglende initiativer og konsekvens for en bæredygtig løsning

Og tillige:

• Politikere, der mere tænker i egen magt end i borgernes tarv og som ikke er valgt af vælgerne, men af partierne selv

90 procent udlejes af privatpersoner

I årevis har det været en tradition, at ganske almindelige private mennesker sparede op ved at købe en ekstra bolig i deres by. De gjorde det, mens de havde plads til opsparing. Nogle købte med stor udbetaling, så huslejen ved udlejning let kunne dække et eventuelt lån og øvrige udgifter. Andre købte med større lån og måtte derfor selv betale lidt for at få dækket udgifterne. Men målet var klart: Når pensionsalderen blev nået - og gerne før - skulle lånet være færdigbetalt, så huslejen røg direkte i lommen. En sund opsparing i mursten.

Måske fik udlejerne 600 euro i husleje om måneden for lejligheden. Så blev det 2016, hvor boostet med ferieboliger startede. Hmmm … 500 euro om ugen i stedet for 600 om måneden lige i lommen? Selvom den ikke udlejes i alle årets uger, skal den blot udlejes i 15 uger for at få det samme!

Det fristede naturligt nok mange, og når de slap af med den nuværende lejer, skiftede de til udlejning til turister. Og noget problem var det ikke at få den specielle udlejningstilladelse, som regionerne på det tidspunkt nærmest udstedte med lukkede øjne.

Jeg sørgede da også lige selv for at få en udlejningstilladelse med tanke på, at den ved et eventuelt salg kunne forøge værdien af boligen. Det kender jeg mange andre, der også gjorde uden nogensinde at leje boligen ud.

I februar 2024 var der registreret 351.389 boliger med tilladelse til turistudlejning i hele Spanien!

Er det så boliger, der alle er forsvundet fra langtidslejemarkedet?

Langt, langt fra - selvom jeg ikke har kunnet finde tallene.

Lad os bare se i egne rækker: Tusinder af danskere har en feriebolig i Spanien og har netop fået en udlejningstilladelse for at få et økonomisk tilskud, når de ikke selv bruger den. Ville de leje den ud på årsbasis, hvis turistudlejningen ikke var mulig, så de aldrig selv kunne bruge den?

Nej, og det samme gælder for de gigantisk mange spaniere, der har gjort det samme. 

Det må således være langtidsudlejere, der konverterede til turistudlejning, der  har medvirket til stigningerne i huslejerne på langtidslejemålene.

Hvor er bopælspligten?

Lad os vende øjnene mod fædrelandet, hvor den samme situation ville være helt utænkelig. I langt de fleste danske byer er boligerne underkastet bopælspligt, hvilket betyder, at man slet ikke kan anvende dem som “feriebolig”. De skal være ens primære bolig, og dem kan man ikke have to af i Danmark. Helt anderledes ser det ud i Spanien.

I en kommentar forleden skrev én af vores Amigos blandt andet: 

“I ejendommen hvor vi bor, er der 23 lejligheder. Vi er kun to familier, som bor her hele året, resten er her kun få uger om året. En lille del udlejer deres bolig, og resten står tomme resten af året.”

Retten til i Spanien at kunne købe sig en ekstra bolig - eller flere - er altså medvirkende til at ødelægge bystrukturen og giver tomme boliger.

Vender vi igen blikket nordpå, er det jo klart struktureret med helårs - og sommerhuszoner, hvilket jo får det hele til at fungere.

Almennyttige boliger

Og mens vi er dér. Ofte er det jo en spil i lotteriet, om bøndernes jorde bliver udlagt til privat parcelhusbyggeri eller til almennyttige boliger, som et non-profit alment boligselskab derefter tager sig af.

I Danmark bor godt 20 procent i almennyttige boliger og omkring 18 procent i private udlejningsboliger.

De almennyttige boliger er stort set ukendte i Spanien.

Frygten for huslejebetalingen

Udlejernes største skræk er, at lejeren betaler ved aftalens indgåelse og de første måneder og derefter intet. Kan lidt sammenlignes med ‘okupas’ - besætterne - der bare overtager en bolig. Retstilstanden for ejerne er i begge tilfælde nærmest ikke eksisterende. Det kan tage år og koste en masse penge at få dem smidt ud. Og efterfølgende være dyrt at få sat en misligholdt bolig i stand.

Netop dette forhold er én af grundene til, at der bør foretages en regulering af de private udlejningsboliger, der skal være rimelige for begge parter.

Den sorte økonomi

“Selvfølgelig skal du betale huslejen kontant, så pengene ikke bliver registreret på min bankkonto.”

Det er helt almindeligt! Også i de tilfælde hvor udlejeren egentlig ikke skal betale skat af lejen. Men mange - oftest de ældre - ønsker det alligevel for “alle tilfældes skyld”.

Der har jo været loft over, hvor meget udlejerne måtte sætte huslejen op. Tilfælde fortæller, at hvis lejeren ikke betalte noget mere end det tilladte sort, ville de blive sagt op.

Ferieboligerne er nu prügelknaben

De udlejningstilladelser til ferieboliger, som man dengang nærmest bare fik per automatik, forsøger regionerne og kommunerne nu at begrænse med det ene eller det andet nye dekret. De lapper på fortidens manglende omtanke for konsekvenserne af hovedløshed.

Der bliver sat procentsatser på, hvor mange ferieboliger, der må være i bestemte byområder - ofte i de historiske og gamle bydele. Der bliver krævet, at en feriebolig skal have egen indgang, hvilket forhindrer en tilladelse til en lejlighed på en boligs andensal. Afgifterne til affald bliver sat op, fordi en kommune mener, at en feriebolig producerer mere affald end den fra en familie, der bor hele året i ejendommen.

Demonstrationerne mod “overturismen” finder sted i alle landets dele, og identificeres som undskyldningen for de manglende helårsboliger. Blandt andet.

Turismens udvikling i Spanien

Antallet af turister føles nok voldsomt stigende efter pandemien, men i 2018 og 2019 var der jo stort set lige så mange turister som i 2023. Og dengang var der ikke de samme protester mod ferieboligerne.

“Det er da ganske vist …”

… at jeg gerne ville arrangere en tur til Danmark for et lige antal PP’ere og PSOE’ere.

Vores første besøg skulle være i Folketinget, hvor de skulle lære, hvordan man som politiker bør tale nogenlunde pænt til hinanden og ikke råbe hadske gloser. Dernæst skulle de lære, hvordan man laver brede forlig hen over midten, fordi den alvorlige svingtur, som reglerne om udlejning i Spanien skal igennem, vil kun kunne gennemføres med PP og PSOE skulder ved skulder for at blive bæredygtig. Samtidigt vil beslutningerne kræve en god portion hår på brystet.

Den rene drømmetur! For med politikerne i Spanien, der er valgt af deres egne partier, vil turen forblive en drøm for de spanske vælgere.

Gennem hele denne uge har vi haft fokus på flere temaer om boligsituationen. Her får du en oversigt med links til yderligere information:

Op til 77,2 procent af lønnen bruges på tag over hovedet

Huslejestrejken i 1931 i Barcelona var en succes, der kostede blod

Vil forbyde udlændinge at købe bolig

Ekstremt frække: Vi har da lejekontrakt!

Nyt tiltag: Betal højst 1.050 euro i husleje

De sorte penges slaraffenland

Forbrugerforeningen FACUAs løsningsforslag til regeringen

Forbud mod etablering af nye turistboliger i 43 kvarterer

Har du et forslag til noget, som man kan gøre mod boligmanglen, så skriv det venligst som en kommentar.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt