Lover skattelettelser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/03/2014 - 11:00
Penge & Forbrug
Spaniens regering lover lavere skat, men der er ingen grund til at juble for meget. Et ekspertudvalg anbefaler regeringen gradvist at sænke per...
Spaniens regering lover lavere skat, men der er ingen grund til at juble for meget. Et ekspertudvalg anbefaler regeringen gradvist at sænke personskatterne og sygesikringsbidraget, men på samme tid skal de indirekte skatter som moms hæves tilsvarende.
I en ny rapport fra regeringens vismænd under ledelse af Manuel Lagares vil en skattereform bestående af lavere skatter og højere afgifter have en positiv indvirkning på BNP på op til 0,3 og en stigning i beskæftigelsen på 0,2 procent om året.
Skatteeksperterne anbefaler en tre-punkts nedsættelse af de sociale bidrag, hvilket vil formindske statens indtægter med omkring en point af BNP. Men en forhøjelse af forbrugsafgifterne skal kompensere for faldet i indtægterne til sygesikringen.
En sådan finanspolitisk devaluering vil have en positiv effekt på BNP på op til 0,7 procent over en tre års periode og på 0,7 procent, når det gælder forbedringer i beskæftigelsen.
Indkomstskatten skal reduceres til EU-gennemsnittet, hvilket betyder en nedsættelse af skatterne for den laveste indkomstgruppe fra 24,75 procent til 20 procent, samt marginalsatsen som skal sænkes fra 52 procent til 44 procent.
Kan måske også interessere dig
Regeringens vækstoptimisme møder den rå virkelighed
Bag facaden på de pæne tal: Tre strukturelle kriser spænder ben for Spaniens økonomi.
Hvad betyder NATOS Ankara-topmøde for Spanien?
Trump kalder Madrid for en »forfærdelig« allieret før NATO-topmødet.
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















