Lufthavn lammes og fly til tiden!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/03/2012 - 11:55
Samfund og Politik Turisme
Nu er det ikke kun Iberias piloter, der varsler strejker. Nu går også transportmedarbejderne i Madrid på barrikaderne, og det sker samtidig m...
Nu er det ikke kun Iberias piloter, der varsler strejker. Nu går også transportmedarbejderne i Madrid på barrikaderne, og det sker samtidig med, at der skal installeres 150 højteknologi-ure, så flyafgangene sker mere præcist...
Total lammelse
Skal du flyve til eller fra Madrid i løbet af de næste par måneder, så kryds fingre for, at din rejse ikke bliver spoleret af arbejdsnedlæggelser.
Nu er risikoen nemlig en total lammelse af hele lufthavnen og derved samtlige flyselskaber i både marts, april og maj.
Arbejdsnedlæggelsen omfatter personalet i det spanske lufthavnsvæsen AENA. Blandt de aktionerende grupper er flyoperatører, transportmedarbejdere, mekanikere og vedligeholdelsespersonale, brandfolk, administrativt personale, læger og andre medhjælpere.
Arbejdsnedlæggelserne er varslet til den 16. og 19. marts, den 4., 8. og 30. april, og den 2. og 3. maj fra kl. 00 til 24.

Åh nej, ikke igen...
Efterkommer ikke krav
Årsagen til arbejdsnedlæggelsen er manglende overholdelse af en minimumsgaranti i den kollektive overenskomstaftale fra 2011.
De ansatte protesterer mod at lufthavnens ledelse endnu ikke har bøjet sig for et krav fra arbejdsnævnet om en forøgelse af det tekniske personale til sikring af flytransporten.
Torsdag den 8. marts – som er den Internationale kvindedag - er der indkaldt til en en storstilet demonstration ved afgangshallen i T2 mod underbemanding i afdelingen.
150 ure skal hindre forsinkelser
Samtidig med at lufthavnen er ramt af arbejdsnedlæggelser, er der også godt nyt for der rejsende.
Iberia vil i et samarbejde AENA forbedre punktligheden i Madrid-Barajas lufthavnens Terminal 4.
Det sker ved installationen af i alt 150 nye ure rundt omkring i lufthavnen.
Den forøgede opmærksomhed skal sikre, at flyene afgår til tiden. De 150 nye digitale ure er fordelt med et på hver af de 74 flyparkeringspladser samt 34 i den primære terminal og 42 i en tilstødende bygning.
Urene skal gøre personalet opmærksom på de reelle afgangstider, resterende tid til afgang samt eventuelle forsinkelser.
Madrid-Barajas er den tredje lufthavn i verden, hvor et sådan system installeres. Lufthavnen i Frankfurt og Dubai har dem også, men med 150 ure i Terminal 4 bliver Madrid-lufthavnen den hidtil største installation.
Øvrige strejkedage
Her får du Iberia-piloternes strejkedage for det totale overbliks skyld.
I marts: 16., 19., 23., 25., 26. og 30.
I april: 2., 4., 9., 13., 16., 20., 23., 27. og 30.
I Maj: 2., 4., 7., 11., 14., 18., 21., 25. og 28.
Kan måske også interessere dig
Sánchez nægter at rykke sig: Sætter kursen mod valget i 2027 trods massivt pres
”At regere er ikke at give op”: Læs Sánchez’ plan for at overleve korruptionsstormen
Paven og Bad Bunny sender hotelpriserne i Madrid på himmelflugt
Den gennemsnitlige pris for et dobbeltværelse per nat i Madrid er i denne uge skudt op på svimlende 637 euro
Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?
Guds Bro er på listen over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















