Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lufthavne: Truer med strejke igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/08/2011 - 11:45


Så er den gal igen. De to store fagforbund UGT og CCOO truer på ny med at lamme de spanske lufthavne og forvandle lufthavnstrafikken til et uf...

Så er den gal igen. De to store fagforbund UGT og CCOO truer på ny med at lamme de spanske lufthavne og forvandle lufthavnstrafikken til et uforudsigeligt kaos.

 

Fagforbundene opfodrer bagagehandling- og servicepersonalet til at nedlægge arbejdet onsdag den 18. august i 24 timer og gentage strejken fredag den 26. august - også i 24 timer.

 

UGT og CCOO har sammen med det uafhængige forbund USO anmeldt strejken blandt lufthavnenes handlingpersonale i protest mod den systematiske overtrædelse af overenskomsterne for de ansatte i handlingselskabet WFS og andre underselskaber.

 

Fagforbundene beskylder i samme forbindelse lufthavnens driftsselskab AENA og AENA Aeropuertos for at se den anden vej. De mener også, at AENA har reduceret antallet af servicemedarbejdere efter omstruktureringen af driftsselskabet uden at tage fagforeningerne med på råd.

 

Samtlige lufthavne

Strejkevarslet blev anmeldt den 5. august til Fomento-ministeriet og omfatter samtlige spanske lufthavne og alle ansatte i denne sektor af lufthavnene. Dermed er der udsigt til, at 60.000 medarbejdere går i strejke og lammer flytrafikken. Eneste håb er, at parterne indgår forlig inden da.

 

Strejken falder sammen med Pavens besøg i Madrid. Fomento-ministeriet vil derfor gøre en ekstra indsats for at undgå konflikten. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.