Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lussing til regeringspartiet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/05/2011 - 07:11

Samfund og Politik


Det blev den forventede nedtur til regeringspartiet PSOE på landsplan. Både hvad angår valget til kommunerne og til de selvstyrende provinser.

Det blev den forventede nedtur til regeringspartiet PSOE på landsplan. Både hvad angår valget til kommunerne og til de selvstyrende provinser.

 

Søndag klokken 23:23 gik Premierminister Zapatero på skærmen og erkendte nederlaget. Han takkede alle, der havde arbejdet i partiets valgkamp, og lykønskede PP og de mange andre partier for deres sejr.

 

Klokken 00:25 gik PP-boss Rajoy på talerstolen, hvor han kunne glæde sig over, at dagens valgresultater er de bedste i partiets historie.

 

Mariano Rajoy afleverer sin stemme - uden problemer med valgbordet og fotografer... Læs også: Valglokale i hysterisk anfald

 

Kommunerne

PSOE fik på landsplan 27,79 procent af stemmerne mod 34,92 procent ved kommunalvalgene i 2007. Partiets antal byrådsmedlemmer faldt dermed fra 24.029 til 21.767 de kommende fire år.

 

PP fik 37,53 procent af stemmerne mod 35,62 procent i 2007. Det giver 26.499 byrådsmedlemmer frem til 2015 mod de hidtidige 23.348.

 

Det bemærkelsesværdige er, at mens PSOE gik 7,13 procent-point tilbage, så gik PP kun frem med 1,91 procent-point. Forklaringen er blandt andet, at mange af stemmerne gik til de mindre partier, hvoraf 21 nye opnåede et betydeligt antal byrådsmedlemmer.

Som eksempel kan nævnes det nye baskiske parti Bildu, der med sin koalition opnåede 1,39 procent på landsplan og omkring 25 procent af stemmerne på lokalplan.

 

En anden forklaring er, at antallet af blanke stemmer steg markant: Ca. 600.000 vælgere afleverede blanke stemmer i protest mod politikerne. Det er det højeste antal i Spanien siden 1976. I alt var der næsten en million blanke og ugyldige stemmesedler.

 

Halvering

I Mijas Kommune gik PP frem fra 11 til 15 byrådsmedlemmer. PSOE blev halveret fra 14 til syv, GYM fik to og alliancen AM/LV fik et medlem. Det betyder, at der ikke var stemmer nok til listens nummer to, Pia Bruun.

 

Angel Nozal bliver ny borgmester i Mijas

 

De selvstyrende regioner

Også ved valget til de 13 selvstyrende regioner tabte PSOE slaget til PP. I de fleste tilfælde fik PP absolut flertal.

 

Spanien i Dag kommer løbende med flere fakta om valgene i løbet af i dag. Følg med her på siden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.