Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

"Møg irriterende!"

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/11/2011 - 14:11

Krimi og katastrofe


Peter Svendsen, ejer af Silkeborg Flytteforretning, er meget fortørnet over det, der er sket.

Peter Svendsen, ejer af Silkeborg Flytteforretning, er meget fortørnet over det, der er sket.

 

- Det er møg irriterende at blive misbrugt i sådan en sag. Lige så slemt er det, at vi ikke kan få noget at vide, hverken af politiet eller af myndighederne, så vi må læse nyhederne i medierne, siger Peter Svendsen til Radio Solymar.

 

Chauffør frikendt i Danmark

Peter Svendsen bekræfter, at det beslagte parti hash blev pakket i kasser af kunden selv – som det sker i langt de fleste tilfælde - og taget med i en flyttevogn, som kørte fra lageret i Mijas den 26. september.

 

Den 4. oktober blev firmaets chauffør anholdt under aflæsning i Ringsted og stillet for en dommer, men løsladt umiddelbart efter igen. Chaufføren afviste at kende noget til smugleriet og er ikke sigtet i sagen. Der er ikke tale om den sammen mand, som ham der netop er anholdt.

 

Ingen information fra politiet

En måned senere dukkede spansk politi op på lageret i Mijas og anholdt en person, som gennem flere år har assisteret ved flytninger. Manden, som har boet i Fuengirola/Mijas området, blev ført til Danmark, og stillet for en dommer.

 

Peter Svendsen er godt ærgerlig over at hans firma, der har mere end 100 år på bagen, er blevet udnyttet af en ring af narkosmuglere.

 

- Vi har heldigvis ikke noget at skjule, men det havde været rart, om vi var blevet orienteret, inden sagen var endt i pressen, siger han.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.