Må gerne kulegrave sag om massemord

Højesteret har med et klart flertal fritaget Spaniens kendte menneskerettighedsforkæmper, Baltasar Garzón, for anklager om ulovligheder i forbindelse med sin undersøgelse af de forbrydelser, der er sket under Francos rædselsregime.

Højesterets dom blev vedtaget med seks stemmer mod en.

Sagen mod Garzón var anlagt af den højreekstremistiske katolske organisation Manos Limpias (Rene Hænder, red), der hævdede, at dommeren havde overskredet sine beføjelser, da han gik i gang med at kulegrave anmeldelser af bortførelser og massedrab under den spanske borgerkrig og det efterfølgende diktatur.

Vil lægge låg på fortidens synder

Manos Limpias henviste til, at der i 1977 blev vedtaget en amnesti, som skulle lægge låg over fortidens synder. Der er siden indkommet hundredvis af anmeldelser fra privatpersoner om bortførelser og drab, som fik landets daværende socialistiske regering til at åbne op for undersøgelser af diktaturets overgreb mod civilbefolkningen.

Den højreekstremistiske forening havde krævet Garzón idømt 20 års inhabilitet for sin undersøgelser.

Baltasar Garzón er allerede blevet idømt 11 års inhabilitet i en anden sag om hemmelige telefonaflytninger i forbindelse med opklaring af en sag om korruption, der involverer højtstående medlemmer af det konservative regeringsparti.

Dommen førte til massedemonstrationer flere steder i landet og er blevet anket.