Mægler hjælper med dit Hammerslag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 26/02/2012 - 00:15
Erhverv & Service Bolig
”Det er den bedste ejendom, vi nogensinde har haft med”, sagde Peter Ingemann til Spanien i Dag, da vi var med under optagelsen af den Hammersl...
”Det er den bedste ejendom, vi nogensinde har haft med”, sagde Peter Ingemann til Spanien i Dag, da vi var med under optagelsen af den Hammerslags-udsendelse, der kommer på tirsdag. Vi har grebet fat i mægleren bag den unikke ejendom.
En dag ringede Tom Sørensen fra Simzar Estates til Finn Wissenberg for at høre, om han kunne præsentere nogle super-liebhaverejendomme i Marbella- området for Hammerslags vært, Peter Ingemann.
Tom Sørensen var nemlig blevet spurgt om, han kunne hjælpe med den opgave.
Den bedste ejendom nogensinde
Finn Wissenberg, der egentlig er bygningsingeniør, driver ejendomsmæglerfirmaet WissGar Estates med sin spanske hustru Ana García (billedet), der i øvrigt er blevet meget dygtig til at tale dansk...
Efter parret havde vist Peter Ingemann fem forskellige ejendomme, var Hammerslags vært ikke i tvivl om, hvilken ejendom der skulle med i udsendelsen.
”Det er den bedste ejendom, vi nogensinde har haft med”, sagde Peter Ingemann til Spanien i Dag, da vi var med på optagelsen med både kamera og båndoptager torsdag den 19. januar.
Hjælp vores læsere!
Spanien i Dag har nærmest kidnappet Finn Wissenberg og bedt ham om, at tage vores læsere med på en rejse blandt de super-liebhaver-ejendomme, som ”Den bedste ejendom nogensinde” er i kategori med.
Ejendommene spænder i et prisniveau på mellem 1,5 og 25 millioner euro, svarende til mellem 11.160.000 og 186.000.000 danske kroner.
Men hvor i prisskalaen ligger ”Den bedste ejendom nogensinde?” Det finder du først ud af i morgen...
Vær opmærksom på, at Hammerslags-ejendommen ikke er blandt de ti ejendomme, som vi præsenterer i det nedenstående. En enkelt af dem ligger dog i samme område!
God tur i denne fantastiske luksus-verden!
Her ligger de første fem ejendomme
1. Villa i Los Altos de los Monteros
Pris: 1.495.000 €
Soveværelser: 5 - Badeværelser: 5 - WC: 1 - Etageareal: 551 m2 - Terrasser: 70 m2 - Grund: 1.641 m2
Alarm - pejs - a/c - komplet udstyret køkken - vaskerum med vaskemaskine/tørretumbler - sattelit tv - wifi - gulvvarme -50m2 gym - 90m2 garage-10 m swimming pool.
Skøn villa beliggende i den nyeste luksusudstykning i Marbella, Los Altos de los Monteros, på bjergsiden over Marbella by, med fantastisk udsigt over Middelhavet og den smukke golfbane Santa Clara. Separat gæstelejlighed med køkken og soveværelse. En perle for naturelskere - og alligevel blot 10 minutter fra Marbella’s centrum. Meget attraktiv pris!
Om beliggenheden:
Los Monteros boligområdet er beliggende lige øst for Marbella by, i et område der er kendt for den oprindelige luksus-strandbebyggelse, Los Monteros (opført i 60’erne), og det 5* hotel af samme navn, der i dag er omgivet af nyopførte luksus-boligområder i en meget høj standard. Blandt sine fans tæller området celebrity parret Antonio Banderas og Melany Griffith - der har deres sommer residens her.
Se flere billeder af ejendommen
2. Villa i Las Brisas - Nueva Andalucia
Pris: 2.230.000 €
Soveværelser: 6 - Badeværelser: 6 - Etageareal: 602 m2 - Terrasser: 113 m2 - Grund: 1.484 m2
Pejs/Ovn - A/C - Komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Møbleret - Sattelit TV - Pulterrum - Swimming pool.
Helt ny villa beliggende direkte med udsigt til den berømte Las Brisas golfbane, tæt på både Aloha golf og Los Naranjos golf - alle 3 fantastiske golfbaner.
Om beliggenheden:
Nueva Andalucia, der også er kendt som “The Golf Valley, er beliggende nogle få km vest for Marbella by, lige overfor verdenskendte Puerto Banus - med det internationale jet-set liv om sommeren - de store yachts - flotte biler - og et utal af barer, restauranter og diskoteker. Stort set alle de kendte modemærker er ligeledes repræsenteret i de mange butikker, der har åbent 24/7 hele sommeren.
Se flere billeder af ejendommen
3. Villa i Nueva Andalucia
Pris: 3.700.000 €
Soveværelser: 6 - Badeværelser: 5 - Etageareal: 605 m2 - Terrasser: 250 m2 - Grund: 2.577 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Totalt nyrenoveret villa i højeste kvalitet med udsigt til bjerge, golf og hav. Flot, flot køkken med alt hvad hjertet kan begære af udstyr. Fantastisk poolområde med stort soldæk i træ, opvarmet pool med multifarvet halogenbelysning.
Om beliggenheden:
Samme som villa 2.
Se flere billeder af ejendommen
4. Villa i la Zagaleta
Pris: 4.500.000 €
Soveværelser: 4 - Badeværelser: 4 - WC: 1 - Etageareal: 916 m2 - Terrasser: ? m2 - Grund: 6.088 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - Komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Flot udsigt til hav og bjerge i et naturskønt område. Ejendommen har naturligvis alle de ekstra ting man kan forvente af denne kategori - “games room”, store stuer, højt til loftet, bedste materialekvaliteter, store overdækkede terrasse arealer, direkte til den ene af områdets egne to 18-hullers golfbaner etc.
Om beliggenheden:
Villaen er beliggende i et område, der anses for at være måske det mest unikke i hele Sydeuropa.
La Zagaleta er en lille verden for sig. En rigtig Golf og Country Club i ordets allerbedste betydning, bestående af 900 hektar utrolig smuk natur med skove, søer, bjerge og dale, beliggende på vejen til Ronda, i Benahavis kommune. 24 timers vagt ved indkørslen, og kun adgang efter forudgående aftale. Eget hestecenter, tennisbaner, gym, to 18-hullers golfbaner. Stort klubhus, med restaurant, bar og banketfaciliteter. Udstykning til ialt godt 400 luksusvillaer, hvoraf godt halvdelen er bygget - og solgt p.t. Det er diskretion og elegance over hele linjen. Beboet af et kræsent internationalt publikum med behov for privatliv, fred og ro i et særdeles velorganiseret koncept.
Se flere billeder af ejendommen
5. Villa I Cascada de Camojan
Pris: 4.950.000 €
Soveværelser: 9 - Badeværelser: 9 - Etageareal: 1.313 m2 - Terrasser: 274 m2 - Grund: 4.000 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Skøn sydvendt villa beliggende i bebyggelse ved foden af Sierra Blanca bjerget, lige nord-vest for Marbellas bycentrum. Villaen har fantastisk havudsigt, og indeholder bl.a. 2 store opholdsstuer, gym, tyrkisk bad, sauna, jacuzzi og vinkælder. Den smukt anlagte have byder på en 70 m2 pool, og en Chiringuito (strandbar) med komplet udekøkken og toilet.
Om beliggenheden:
Cascada de Camojan er nabo til det mere kendte Sierra Blanca boligområde. Begge områder er luksusudstykninger på meget højt niveau, hvor Sierra Blanca fremstår som det mest “veltrimmede” område, mens Cascada de Camojan er karakteriseret ved mere natur med grønne områder, og generelt store grunde. Begge områder har 24 timers overvågning.
Se flere billeder af ejendommen
Tid til pause!
Flotte biler...
Finn og jeg trængte nu til en pause og for at gøre det standsmæssigt på vores luksus-ejendoms-tur, måtte vi selvfølgelig vælge Puerto Banus. Ikke så meget for at se på Ferrari'er, men bare for at blive i stemningen...
Ved bordet spørger jeg Finn om, hvad der egentlig er den bedste beliggenhed i det eksklusive Marbella-område.
- Der findes ikke et entydigt svar på det, forklarer Finn: En kategori kan være en unik beliggenhed direkte til stranden og Middelhavet. En anden kan være en høj beliggenhed med 'breath-taking' udsigt over havet i et attraktivt boligområde. Og endelig kan den tredje kategori være en såkaldt 'Country Estate' med helt usædvanlige faciliteter i selve området: høj diskretion og sikkerhed samt golf, ridning, tennis og naturoplevelser i særklasse.
- Enhver af de ejendomme, som vi kigger på under denne tur, hører under en af de tre kategorier
Og så kørte vi videre til det område, hvor vi startede...
Her ligger de næste fem ejendomme
6. Villa i los Monteros
Pris: 6.950.000
Soveværelser: 6 - Badeværelser: 6 - WC: 1 - Etageareal: 829 m2 - Terrasser: 150 m2 - Grund: 1.644 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Denne spektakulære villa er bygget i den højeste standard med materialer af bedste kvalitet i en moderne, thailandsk stil. Beliggende i det prestigefyldte område i Los Monteros i gåafstand til de bedste strande i Marbella, byder ejendommen på en dejlig rummelig bolig med lyse og luftige værelser. Det store åben-plan italienske designer køkken er forbundet med stuen og fører lige ud til en pragtfuld overdækket terrasse med udsigt over “infinity”-poolen. Underetagen har en helt selvstændig lejlighed samt gym med spa-faciliteter og en garage for tre biler.
Om beliggenheden:
Los Monteros boligområdet er beliggende lige øst for Marbella by, i et område der er kendt for den oprindelige luksus-strandbebyggelse, Los Monteros (opført i 60’erne), og det 5* hotel af samme navn, der i dag er omgivet af nyopførte luksus-boligområder i en meget høj standard. Blandt sine fans tæller området celebrity parret Antonio Banderas og Melany Griffith - der har deres sommer residens her.
Se flere billeder af ejendommen
7. Villa i Gualdamina
Pris: 7.500.000 €
Soveværelser: 6 - Badeværelser: 9 - Etageareal: 1.018 m2 - Terrasser: 168 m2 - Grund: 3.022 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Enestående villa beliggende i 1. linie til golfbanen i Gualdamina Baja. Bare 200 m fra stranden og 150 m til Hotel Guadalmina. Ejendommen har en 90 m2 “infinity” saltvands swimmingpool. Domotic bolig-styresystem, bedste materialestandarder. Gulvvarme fra gas og solpaneler, A / C med gas, havepavillon med separat bad og mange andre detaljer.
Om beliggenheden:
Guadalmina området er beliggende lige vest for San Pedro de Alcantara, en mindre kystby, der er en del af Marbella kommune. Området hører til blandt de mest populære boligområder, der blev udviklet op gennem 70’erne, og især Guadalmina Baja har mange klassiske herskabsejendomme, opført af velhavende spaniere og - senere - et internationalt publikum.
Se flere billeder af ejendommen
8. Villa i Sierra Blanca
Pris: 14.750.000 €
Soveværelser: 8 - Badeværelser: 8 - Etageareal: 2.113 m2 - Terrasser: 71 m2 - Grund: 4.015 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - Komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Villa Romano er virkelig en imponerende “mansion style” ejendom, der vanskeligt kan beskrives i en kort tekst. Billederne taler for sig selv! Den har alt hvad man kan forestille sig af overdådig luksus - og mere til: Fantastisk udsigt over Marbella og Puerto Banus til Middelhavet og Afrika. Skøn spise-pavilion i haven, B&O home cinema, stort gym, sauna, dampbad, opvarmet romersk bad, indendørs pool, games room, bar og bodega og tv-rum etc.
Om beliggenheden:
Sierra Blanca området ligger lige ved foden af det berømte hvide bjerg (Sierra Blanca - eller La Concha) i Marbella, lidt nord-vest for Marbella centrum. Området er blevet udviklet som et super luksus villa kvarter fra slutningen af 80’erne og indtil idag, og har, sammen med La Zagaleta, den største koncentration af super luxuriøse boligejendomme i Sydspanien.
Se flere billeder af ejendommen
9. Villa i Sierra Blanca
Pris:. 19.000.000 €
Soveværelser: 10 - Badeværelser: 9 - Etageareal: 2.130 m2 - Terrasser: ? m2 - Grund: 6.581 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Denne prestigefyldte ejendom, bygget på tre niveauer, er beliggende på en grund på 4.513m2 (+ en ekstra grund på 2.068m2) i det mest udsøgte, lukkede, boligområde i Marbella.Enestående panoramaudsigt over havet og bjergene med udsigt til Afrika og privat “infinity” pool. Næsten hele ejendom er omgivet af terrasser. Den luksuriøse ejendom opfylder alle krav: Høj klasse materialer, kombineret med den nyeste teknologi. Faciliteter: jacuzzi på tagterrassen, med separat bad og toilet, Indendørs swimmingpool, fitnessrum, sauna, dampbad, central tøjvask system, central støvsugning, Lift, billardrum, festlokale, Bodega, TV Room, Home Cinema, garage til 5-7 biler.
Om beliggenheden:
Samme som villa 8.
Se flere billeder af ejendommen
10. Villa i Marbella
Pris: 25.000.000 €
Soveværelser: 14 - Badeværelser: 15 -Etageareal: 2.201 m2 - Terrasser: ? m2 - Grund: 4.800 m2
Alarm - Pejs/Ovn - A/C - Komplet udstyret køkken - Telefon - Vaskemaskine - Garage - Sattelit TV - Pulterum - Swimming pool - gulvvarme
Fantastisk liebhaver-ejendom, højt beliggende direkte til stranden på Marbella’s “Golden Mile”, med uforstyrret udsigt over Middelhavet, Puerto Banus og endda hele vejen til Afrika’s kyst.,
Bygget i begyndelsen af firserne for en kongelig familie fra Saudi-Arabien, er denne ejendom blevet delvist renoveret af den nuværende ejer siden 1997. Adgang via dobbelte porte til en smuk gårdhave med springvand, og den imponerende reception hall, 9 dobbeltværelser med en-suite badeværelser, hoved reception room med pejs ,stue med bar, musik rum, formel spisestue,games room med sauna område, udendørs sommer spisestue med pergola og grillplads, professionelt udstyret køkken med anretterværelse, bryggers med vaskerum, 2 gæstegarderober, store terrasser samt 2 “walk-in” kølerum og en hvælving.
Den store Master Suite har et stort påklædningsværelse, et stort badeværelse med separat bad og bruser samt endeløse terrasser. Ejendommen omfatter endvidere 3 gæste-bungalows med i alt 5 soveværelser med eget badeværelse og 3 åben plan køkkener med opholdsstue. Endelig er der en personalebolig, bestående af et soveværelse med brusebad, 4 private garager med automatiske døre og mange flere parkeringspladser på grunden. Beklædt med marmor og tæpper overalt, er dette palads udstyret med individuel A/C varm og kold, alarmsystem, skudsikre vinduer, satellit-tv og telefon.
Dette unikke hjem er bygget på 3 niveauer med direkte adgang til stranden fra det storslåede haveanlæg.
Om beliggenheden:
Femstjernet på Marbellas ypperste beliggenhed.
Se flere billeder af ejendommen
Tak for i dag!
Vores tur er slut – sikke en omgang! En lidt underlig rejse i dagens Andalusien, der på den ene side er befolket med meget rige mennesker fra hele verden, og på den anden side tusinder - og atter tusinder - af arbejdsløse, der ikke længere har råd til at blive boende i deres to-værelsers lejligheder.
- Har I kun sådan nogle luksus-perler, Finn?
- Nej, vi har selvfølgelig også masser af langt billigere - og gode – boliger. Lige nu er der fra Danmark god efterspørgsel på velbeliggende ferieboliger, og dem kan vi tilbyde mange af i alle prislag.
Ana og Finn foran den ejendom, som I skal gætte prisen på tirsdag...
I morgen kan du læse reportagen, hvor Spanien i Dag går bag Hammerslag på ”Den bedste ejendom nogensinde”, hvor vi bringer interview med Peter Ingemann, produktionslederen, de to mægler-hold og Finn Wissenberg.
På gensyn i morgen og god søndag!
Tilgængelig for alle
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.