Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga CF gør sig nytårsklar

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/12/2010 - 09:56

Sport & hobby


Med en placering i den absolutte bund af La Liga, lyder meldingen fra Málaga Club de Futbol på en halv snes nye spillere i transfervinduet i j...

Med en placering i den absolutte bund af La Liga, lyder meldingen fra Málaga Club de Futbol på en halv snes nye spillere i transfervinduet i januar.

 

Fire er allerede sikret:

21-årige spanske målmand Sergio Asenjo fra Atlético Madrid, tidligere Valladolid, med 37 kampe på de spanske ungdomslandshold. Efter en skadesperiode røg han på reservebænken i Atletico til fordel for stortalente De Gea. Han er af Málaga CF lejet for resten af sæsonen.

 

21-årige Ignacio Camacho, ligeledes fra Atlético Madrid, med en fortid som ungdomssspiller i Zaragoza. Han har spillet 44 kampe på de spanske ungdomslandshold. Kontrakten lyder indtil sæsonen 2014/15 med en salgsklausul på 20 mio. euro. Atlético o står med en option på tilbagekøb. Camacho er midtbanespiller.

 

30-årige italiener Enzo Marescas, tidligere West Bromwich Albion i England, Juventus, Bologna og Fiorentina i Italien, Sevilla i Spanien og Olympiacos i Grækenland.

 

31-årige argentiner Martin Demichelis, tidligere River Plate i Argentina og Bayern Munchen i Tyskland.

 

Marescas, der i Sevilla blev slået af holdet af danske Chistian Poulsen, har tegnet en halvanden årig kontrakt med Málaga CF, mens Demichelis er udlånt af Bayern for seks måneder.
Begge er midtbanespillere og har startet træningen i Málaga CF under ledelse af træner Pellegrini.

Endvidere har Málaga CF tegnet en 4-årig kontrakt med det 19-årige stortalent Recio fra egne rækker. Han debuterede på La Liga-holdet i november. Også på midtbanen.

 

Baptista?

Sportsdirektør Antonio Fernandez fortsætter ihærdigt sin søgning på det internationale spillermarked. Stjernespilleren Baptista, tidligere Real Madrid og Sevilla, og nu Roma i Italien, er inde i billedet, men han kræver 2.5 mio. euro i gage pr. sæson.

 

Skrottes

På vej væk fra Málaga er Edu Ramos til 2. divisionsklubben Granada. Recreativo, ligeledes fra 2. division, viser interesse for Patrick Mtiligas direkte konkurrent på venstre back-pladsen i Málaga, Manu Torres, ligesom Xerex har spurgt på Malagueno, Baha og Edinho. Også Xeres er fra 2. division.

Direkte fravalg i Málaga CF er veteranen Luque, Ivan Gonzales, Juanito og målmand Galleto.

 

 

Málaga CF's aktive danske støtteforening

 

Book billetter til Malaga CFs kampe:


Malaga CFs næste hjemmekamp på La Rosaleda stadion er mod Athletic Bilbao den 9. januar.
Billetter kan erhverves ved henvendelse til formanden for La Peña de Dinamarca, Morten Møller, mail: moellemorten@gmail.com – tlf.: 0034 617 700 424
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.