Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga CF i krise

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/11/2010 - 17:05

Sport & hobby

Fra Morten Møller, journalist og formand for 'La Peña de Dinamarca' har vi modtaget følgende indlæg om Málaga CF's nye nederlag i går aftes. ...

Fra Morten Møller, journalist og formand for 'La Peña de Dinamarca' har vi modtaget følgende indlæg om Málaga CF's nye nederlag i går aftes. Få også stillingen i La Liga, hvor Málaga CF nu ligger i bunden.

Med helligdag i dag, mandag den 1. november, kunne vi alle tillade os at drikke lidt gravøl i aftes efter Málaga CFs forsmædelige hjemmebanenederlag på 1-2 til nyoprykkeren Real Sociedad fra Baskerlandet – det femte i træk på La Rosaleda.

25.000 tilskuere, det sjettestørste antal i denne La Liga-runde i Spanien, piftede helt fortjent træner Ferreira (billedet) og hans spillere ud af banen såvel efter 1. som 2. halvleg.

Helt uventet er det nye Malaga-hold kommet i krise. Med blot to sejre i ni kampe ligger holdet nu på en nedrykningsplads, da alle de øvrige bundhold på nær Hercules fik point i weekenden.

Der sættes nu med rimelighed spørgsmålstegn ved toptræner Ferreiras færdigheder i den nyoprettede stilling som manager i klubben (træner og indkøber). Er det de rigtige spillere han fra sæsonstarten fik indlemmet i truppen. Ja, for danske Kris Stadsgaad, den fra Lazio tilbagevendte Eliseu, Rondon fra Venezuela og ”Seba” fra Uruguay, men ellers?

Bolden i det forkerte mål

Endda meget store spørgsmålstegn

Også et udfor hurtigløberen Quincy, der i de første kampe spurtede af sted med lynets hastighed, men for hvem nu mere og mere løber ”ud i sandet”.

Og på målmandsposten forekommer såvel Ruben som Gallero som fejlindkøb foretaget i 2. divisionsklubben Cartegena i Bulgarien. Derfor vendte veteranen Arnua tilbage i målet efter i flere sæsoner at have været fast mand på udskiftningsbænken.

Selvfølgelig lidt af en bet, at Rondon meldes langtidsskadet og en kapacitet som den portugisiske landsholdsspiller Duda endnu ikke er spilleklar. Han indgår nu i træningssessionerne, men kommer næppe på banen ret meget inden jul.

Eneste glædelige mod Real Sociedad var det 17-årige stortalent fra Coin, Juanmi, som blev sat ind i det 56. minut og 20 minutter senere reducerede til 1-2.
Forinden havde Apono med et svagt skud brændt et straffespark!

Patrick Mtiliga blev udsat for en taktisk udskiftning, da angriber Juanmi skulle ind.


Weekendens La Liga-resultater


Valencia – Zaragoza 1-1, Málaga CF – Real Sociedad 1-2, Hercules – Real Madrid 1-3, Deportivo La Coruna – Espanyol 3-0, FC Barcelona – Sevilla 5-0, Atletico Madrid – Almeria 1-1, Sporting Gijon – Villarreal 1-1, Athletic Bilbao – Getafe 3-0, Racing Santander – Osasuna 4-1 og i aften spilles Mallorca-Levante.

La Liga føres af Real Madrid med 23 point foran FC Barcelona med 22, Villarreal med 20, Valencia med 17, Espanyol med 15 og Atletico Madrid og Sevilla, begge 14.

I bunden


Zaragoza 4, Deportivo og Malaga CF 7, Levante og Almeria, begge 8, samt Sporting. Hercules og Osasuna, alle 9.

Malagas næste kamp spilles på lørdag i Barcelona mod Espanyol med kampstart kl. 22.

Støtteforeningen er fantastisk aktiv


La Peña de Dinamarca var mere end fuldt hold på La Rosaleda Stadion i går. 15 ledige kort besat og derudover 11 gæster, hvoraf de 6 var fra Norge.

Fire havde i sweepstaken det rigtige resultat 1-2 – gevinsten 22 euro til hver.

Book billetter til Malaga CFs kampe:


Kontakt Morten Møller,
La Peña de Dinamarca
moellemorten@gmail.com
0034 617 700 424

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.