Málaga–DK slut: Klageprocedure i Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/10/2010 - 16:50
Rejser & oplevelser
Det er i dag kommet frem, at Transavia aflyser alle deres ruter mellem Málaga og Købehavn efter den 31. oktober 2010.
Det er i dag kommet frem, at Transavia aflyser alle deres ruter mellem Málaga og Købehavn efter den 31. oktober 2010.
I dagens artikel 'Når enden stinker' finder du en redegørelse fra Dansk Rejsebureau Forening om Transavias nye ulovligheder med udelukkende at tilbyde ombooking med Norwegian.
Såfremt du vil klage over en aflyst rejse med Transavia bestilt i Danmark, skal du indsende klagen til Statens Luftfartsvæsen.
Er rejsen imidlertid bestilt med udrejsestart i Spanien, skal klagen indsendes til de spanske luftfartsmyndigheder 'Aviación Civil.'
Ingen kæledyr
I følge EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 261/2004
af 11. februar 2004, er Transavia forpligtet til at tilbyde dig ombooking med det flyselskab, der beflyver ruten og som kommer nærmest det købte afrejse- og hjemrejsetidspunkt. Altså ikke kun et enkelt selskab som i dette tilfælde Norwegian.
Mange af de rejsende fra Málaga medbringer deres kæledyr, og Norwegian medtager ikke kæledyr i kabinen. Alene af denne årsag er Norwegian ikke noget alternativ for nogle af kæledyrs-familierne.
Hvad skal jeg gøre?
Du skal rette henvendelse til Transavia og bede dem om at foretage ombookingen til det selskab og den afgang, der opfylder dine behov.
Hvis Transavia ikke vil ombooke med andre selskaber, send da straks en klage til Transavia.
Send derefter en klage til de spanske myndigheder, der hører under 'Aviación Civil.'
I nedstående links finder du dels selve klageformularen (på engelsk), som du kan printe og udfylde, og dels en vejledning i klageformularen, hvor vi har markeret nogle af de felter, der skal udfyldes.
Klik her for at hente vejledningen (pdf)
Klik her for at hente den tomme formular (pdf)
Klagen sendes til:
Ministerio de Fomento
Agencia Estatal de Seguridad Aérea
Despacho A-259
Paseo de la Castellana, 67
28071 Madrid
Link til Ministerio de Fomentos hjemmeside (spansk)
Jo flere der klager, desto større bliver presset på Transavia. Det kræver selvfølgelig noget energi og lidt besvær et stykke tid.
En anden mulighed er blot at bede om pengene retur og selv booke i andet selskab. Nok en udvej som Tranasvia håber på og kalkulerer med, at mange vælger.
Hvis du selv har nogle forslag til andre tiltag mod Tansavia, så hjælp læserne ved at skrive din mening under 'Tilføj kommentar.'
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.