Málaga for fuldt juleblus
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/11/2011 - 11:49

Turisme
Mens mange kommuner i år har valgt at spare på udgifterne til julebelysningen, går Málaga den modsatte vej. Byen er kendt for sine fantastis...
Mens mange kommuner i år har valgt at spare på udgifterne til julebelysningen, går Málaga den modsatte vej. Byen er kendt for sine fantastiske lysudsmykninger, og det tiltrækker handel til forretningerne er argumentet.
Bor man i nærheden af Málaga, er det et 'must' at tage til byen en aften i december. Stemningen er fantastisk i gaderne med juleboderne langs Alamedaen, fortovsbarerne og restauranterne i gågaderne, krybbespil på rådhuset og i katedralen og meget, meget mere.
Udgiften for kommunen er på ikke mindre end 900.000 euro – den samme som sidste år – og det er den højeste udgift i samtlige spanske byer målt i forhold til antal indbyggere.
I Málaga svarer udgiften til 1,58 euro pr. indbygger, mens der i Sevilla spenderes 0,81 euro, i Madrid 0,78 euro, i Barcelona 0,54 euro, i Zaragoza 0,16 og i Valencia 0,11 euro pr. indbygger.
Da udgiften i går blev vedtaget i byrådet i Málaga protesterede venstrefløjspartiet IU mod beslutningen, ligesom socialistpartiet PSOE talte for at halvere udgiften.
Men det afviste byrådsmedlemmet fra PP, Teresa Porras, med spørgsmålet om oppositionspartierne ikke kunne forstå, det vil øge beskæftigelsen. Hun understregede, at det var en investering for byens bedste.
Og sådan blev det.
Fortryllende - for store og for små
Lysene bliver tændt i morgen lørdag kl. 18:00 ved en ceremoni på 'Plaza de la Constitución' for enden af 'Calle Larios'.
Stemningsbilleder fra Málaga
En lille dreng som vist godt kunne tænke sig en dejlig kage...
Butikker der bugner af gave-idéer...
Små piger der ønsker sig...
En portion 'churros' - spanskrør, med chokolade på en af de mange barer og restauranter, er bestemt ikke af vejen...
Kan måske også interessere dig
By indfører turistafgift fra den 29. september
Vil opkræve op til 2,5 euro per overnatning.
Princesa de Girona-priserne, ungdomsbabyboom i Spanien, Summer Jazz Festival og op til 200.000 for ulovlig hundetransport
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Fallas i Valencia - en festival med farver, larm og masser af satire
Fallas er erklæret kulturarv af UNESCO, og det er der mange gode - og farverige - grunde til.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.