Málaga YT!
Skrevet af Pia Bruun, fre, 01/10/2010 - 10:39

Kunst & kultur
Håbet om at Málaga skulle blive Kulturby 2016 brast, da den internationale dommerjury i Madrid i går eftermiddag bekendtgjorde vindernavnene på...
Håbet om at Málaga skulle blive Kulturby 2016 brast, da den internationale dommerjury i Madrid i går eftermiddag bekendtgjorde vindernavnene på de seks spanske byer, der nu går videre i semifinalen om at blive spansk Kulturby 2016.
Samifinalisterne blev Córdoba, Burgos, Segovia, San Sebastián, Las Palmas og Zaragoza.
Selv om både Málagas borgmester, Francisco de la Torre, og formanden for Málagas Kulturfond, Juan López Cohard, var klar over, at byen var oppe mod nogle af Spaniens mest kendte kulturelle sværvægtere, så kunne de alligevel ikke skjule deres misfornøjelse med resultatet.
En talsmand for det konservative partis kommunalbestyrelse i Málaga kom i går med antydninger om, at udvælgelsen kunne have politiske motiver, mens Kulturfondens formand sagde, at han ikke var så overrasket over at høre, at Málaga ikke gik videre. Mere overrasket var han over, at både Zaragoza, Las Palmas og Segovia var gået videre til semifinalen.
Málagas borgmester, Francisco de la Torre, forsikrede i går, at slaget ikke er tabt, men først lige begyndt.
”Vi forstår at udvikle os, og Málagas ønske om at blive international kulturby er startet og fortsætte fremover”, siger borgmesteren med henvisning til de mange kulturelle arrangementer, der er planlagt for de kommende år.
Kan måske også interessere dig
Fra bizart blodbad til vinsmagning og magi
Svensker forvandler Fuengirolas tyrefægterarena.
Slut: Nu får ballademagere en velfortjent bøde på 500 euro
Efter utallige episoder med fulde og aggressive passagerer sætter Ryanair nu hårdt mod hårdt.
Eventyr i Marokko på motorcykel og med ørkenskib
Carmen med magiske oplevelser i det grønne og røde land.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.