Politi-motorcykler beslaglagt
Skrevet af Pia Bruun, tir, 16/11/2010 - 08:32
Samfund og Politik
Flere betjente fra lokal politiet i La Linea de la Concepción i Cádiz Provinsen må patruljere til fods, fordi deres køretøjer ikke har været ...
Flere betjente fra lokal politiet i La Linea de la Concepción i Cádiz Provinsen må patruljere til fods, fordi deres køretøjer ikke har været til syn. Det rapporterer ITV.
Køretøjerne er blevet beslaglagt, og det betyder, at betjentene må nu tage bussen eller spadsere til fods.
Spidskandidat for det socialistiske oppositionsparti i kommunalbestyrelsen i La Línea, Gemma Arujo, siger, at det er langt fra første gang, sådan noget sker. For nogen tid siden kørte flere politivogne for eksempel rundt uden gyldig ansvarsforsikring. Der har også været tilfælde, hvor politiets køretøjer har stået stille, fordi der ikke var penge til benzin.
La Líneas konservative borgmester, Alejandro Sánchez, har endnu ikke kommenteret sagen.
Sanchez var sidst i mediernes søgelys, da han foreslog opkrævning af en afgift på fem euro for personbiler på vej til Gibraltar. Beløbet skulle dække reparationer og vedligehold af gaderne i grænseområdet mellem de to lande.
La Línea er en spansk grænseby ved overgangen til Gibraltar. Området er hårdt belastet af narkohandel, økonomisk krise og arbejdsløshed.
Kan måske også interessere dig
Nyt vanvittigt kapitel i tragedien om Noelia
Komitémedlemmer efterforskes for embedsmisbrug.
Flyfabrik indviet - Sover piloter under flyvningen? - Mine-snusende rotter
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Julemarkeder med magi, hygge og tonsvis af sukker
December i Spanien byder på en helt magisk atmosfære, og julemarkederne er ideelle steder at opleve den.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















