Måske kan man få et bedre nytår..?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 04/01/2014 - 00:05
Klumme
Jeg ved selvfølgelig ikke bedre end andre mennesker på denne jord. Med ydmygheden i behold, kan det måske være, at også jeg kan bidrage med...
Jeg ved selvfølgelig ikke bedre end andre mennesker på denne jord. Med ydmygheden i behold, kan det måske være, at også jeg kan bidrage med nogle opfattelser af, hvordan mennesker kan få det bedre og derved blive gladere.
Det handler om at være venlig, smile til verden, bruge to skuffer og påskønne andres indsats.
Om døden
Tirsdag var den første nytårsaften, hvor jeg gik ind i et nyt år uden min mor, der døde i februar 2013. På dagen for meddelelsen om Danmarks befrielse – den 4. maj – ville hun være blevet 93 år.
Var jeg så trist, når jeg tænkte på min mor, da klokkeslagene lød for det nye år?
Nej, jeg tænkte med taknemmelig glæde tilbage på, hvor fantastisk et menneske hun havde været over for mig og alle andre mennesker. Det ville ikke have været i hendes ånd, hvis jeg kun skulle sørge over, hun ikke var der mere. For hun er stadig hos mig og sikkert også hos de mange andre, der var glade for hende. Sådan kan man få et evigt liv.
En anderledes situation opstår selvfølgelig, når mennesker rives væk fra livet i en for tidlig alder. Dér kan det være svært at undgå, at sorgen over den mistede fremtid ikke tager over. Det har jeg selv oplevet på nært hold. Men også her handler det om at komme videre på den bedst mulige måde.
Venlighed og vrede
11 års servicering af abonnenterne i DR Sydeuropa har givet ikke blot mig – men hele holdet – en meget bred erfaring i, hvordan mennesker reagerer, hvis de er utilfredse over noget.
De fleste har overvejende været venlige, når de ringede op – eller skrev en mail – og fortalte, at deres danske TV ikke virkede.
Alt for mange har dog i deres henvendelse været vrede og startet med direkte at skælde ud verbalt eller på skrift. I en række tilfælde med udtryk, der langt overstiger det tilladelige.
Det er jo helt naturligt, at et menneske, der modtager en sådan svada, straks stiller sig i kampposition, og det ender sjældent i noget godt, med mindre medarbejderen har særlige psykologiske evner.
Jeg har selvfølgelig i en række tilfælde været ude for at skulle klage over forskellige ting. I nogle situationer har jeg også hjulpet andre med at klage over opståede situationer i Spanien.
Den skarpe pen - eller det hvasse ord - falder i omend endnu dårligere jord i Spanien end i Danmark.
For nogle år siden kom en læser til mig og klagede over en dårlig behandling hos en bilforhandler. Han var rasende over, at direktøren overhovedet ikke ville tale med ham om en klage.
Tilfældigvis kendte jeg direktøren som en venlig og dygtig mand. Derfor besluttede jeg mig for at hjælpe til.
Mens læseren sad i forhandlerens udstillingslokale, talte jeg med direktøren. Tilbage hos læseren kunne jeg fortælle, at direktøren ikke længere ville tale med ham, fordi læseren i sin ophidselse havde skældt ud og brugt udtryk, som direktøren ikke ville finde sig i.
Det indrømmede læseren så, gik op og gav direktøren en undskyldning og straks fik de løst det ret lille problem, som læseren havde med sin nye, brugte bil.
En helt unødvendig omvej!
Det er nok smart aldrig at ringe op, henvende sig personligt eller skrive, hvis man er ophidset. Og skriver man alligevel, er det nok smart, at lade skriftet ligge natten over. Men pas på ikke at trykke på send-knappen, hvis det er en email...
Og frem for alt: respekter andre mennesker og deres positioner.
Enhvers styrke
Smilet er nok det stærkeste og mest manipulerende værktøj, vi har. Selvfølgelig i den positive forstand.
Sjældent kommer man ud for at give et smil uden at få et igen. Så er vejen banet for en god snak ligegyldigt hvad.
Jeg kender dog en undtagelse. På den lokale politistation i Fuengirola står der en mand i skranken, som du kan smile til fra nu af og til næste juleaften, uden at du får ét igen.
Ikke engang hvis du lidt provokerende gentager smilet, ændrer han mundvigenes position. Det er selvfølgelig værst for hans eget liv men samtidig utilstedeligt, at man sætter sådan en stud til at betjene etatens borgere.
Stressens huskeseddel
For mange år siden var jeg på et kursus om 'hjernens effektivitet'. Det var både meget fint og dyrt, men heldigvis var det min daværende arbejdsgiver, der betalte tre-dages-gildet.
Noget tid efter fik jeg simplificeret de omfattende teorier til papir, blyant og et viskelæder. Siden har jeg haft den glæde at kunne give andre mennesker det samme værktøj i hånden.
Stress opstår jo af de ting, som man ikke kan nå, eller de problemer, som man ikke kan løse. I store træk, altså.
For de fleste er det naturligt at skrive en indkøbsseddel, så man ikke glemmer noget. Så kan man i ro og mag gå rundt i supermarkedet, strege ud og ikke bekymre sig for, om man nu husker det hele.
Hvorfor ikke bruge huskesedlen til alle andre ting, man skal nå? Eller til sin dårlige samvittighed: – Det er længe siden, jeg har skrevet til moster eller Lille Per – eller til de problemer, som man render rundt med oppe i hovedet?
Man kan for eksempel vælge en bestemt skuffe – eller anden plads – hvor opgaverne og problemerne lægges i.
Definitionen på et problem er jo, at der ikke findes nogen løsning lige nu. Hvis der findes en løsning – selv om den kan være svær – er det en opgave. Som for eksempel at skrive til moster, fordi man har dårlig samvittighed over ikke at have skrevet i så lang tid.
De to skuffer kan give et dejligere liv
Når man har skrevet alle sine opgaver og problemer ned på papir (hver opgave/problem sit eget papir!) og placeret dem i skufferne, har man tømt sin hjerne og kan få nogle dejlige stunder uden stress over hele tiden at skulle huske på sine opgaver og problemer.
Det kræver selvfølgelig lidt træning!
Jeg glemte lige...
Nok de færreste kan tømme hjernen med ét snuptag på én gang. Så er det bare at tage stilling til, om det glemte er et problem eller en opgave og lægge papiret i den rette skuffe.
Sådan bruges skufferne
Når tiden er der, går man til opgave-skuffen og vælger den opgave, som man har lyst til at løse lige nu. Tag også én af de dumme – det letter ekstra! Smid derefter papirerne ud.
Gå også problem-skuffen igennem. Dels får man vished for, at alle problemerne ligger der, og dels kan det være, at ét af dem er blevet løst af sig selv i mellemtiden. Måske er chefen, der konstant irriterede, blevet fyret i mellemtiden. Eller måske har man fundet ud af, hvad der skal til for at løse problemet med nogle kilos overvægt.
Så er det blevet en opgave, og papiret skal flyttes til den anden skuffe.
Roses den, der roses bør
Man synes at have gjort alt for at gøre det bedst muligt over for et andet menneske. På arbejdspladsen, i parforholdet, blandt venner etc.
Men man hører ikke en lyd...
Det er med ros som med smil. Ofte skal man selv starte for at få igen.
Selvom jeg selv også glemmer, så prøver jeg altid at huske på, hvor vigtigt det er at påskønne, når andre gør noget godt. Men let er det ikke altid at rose...
- Hvad vil du opnå? - Skal du låne penge? - Hvad mener du med det, du siger?
Ros modtages ofte med usikkerhed og mærkelige ansigtsudtryk. Ganske enkelt fordi alt for mange mennesker ikke er vant til at blive rost.
Ligesom hustruen, der for første gang i lang tid får en buket blomster af manden, umiddelbart tænker: - Har han været mig utro – eller hvad skal han opnå?
Los Reyes Margos
De tre konger: Baltazar, Melchor og Gaspar
I morgen er det Hellig Tre Kongers Aften, og det er nok største aften i hele året for spanske børn. Processionerne med de tre konger og deres gigantiske følge ses i hver en større by og i lidt mindre omfang i enhver landsby.
Kongerne kaster bolcher ud fra deres flot dekorerede vogne, og børnene kæmper en vild kamp for at samle mest muligt af det usunde sukkerstads.
Overalt er der en fantastisk stemning.
Mandag bliver det så Hellig Tre Kongers Dag, og da er det store spørgsmål, om kongerne har været der i løbet af natten og lagt gaver til børnene.
- Jubiii, kongerne har været der, lyder skrigene fra børnene. Og så er det ellers at flå gavepapirene op og se, om kongerne har modtaget ønskesedlen.
Ønskerne er dog ikke opfyldt for alle børnene. Alt for mange – som jeg har skrevet om tidligere – befinder sig under økonomiske vilkår, hvor det er svært at opfylde selv beskedne ønsker.
Vær venlig, smil til verden, brug de to skuffer, påskøn andres indsats og hjælp svage, hvor du kan komme til det. Så får du et godt 2014!
Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar Weekly ønsker dig en god weekend og et dejligt nytår.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.