Madbank til kæledyr i krise
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/01/2014 - 09:27
Samfund og Politik
Hvis ikke du har råd til at brødføde din familie, er der nok heller ikke penge til at købe mad til familiens bedste ven. Det problem står m...
Hvis ikke du har råd til at brødføde din familie, er der nok heller ikke penge til at købe mad til familiens bedste ven. Det problem står mange spanske familier i, men nu gøres der noget ved det.
Den lokale dyreværnsforening i Alicante, La Sociedad Protectora de Animales y Plantas de Alicante, bekræfter, at den oplever en markant stigning i antallet af familier, der ikke har råd til at købe mad til deres husdyr.
Det har fået kommunen til at oprette en særlig ”mad-bank” til fordel for kriseramte kæledyr. Formålet er, at forhindre dyrene i at ende som herreløse gadekræ, fordi deres ejere ikke har råd til at holde dem.
Dyrt at holde dyr
En gennemsnitlig hundeejer må af med 550 euro om året for at holde hund, hvoraf de 150 euro går til dyrlægeregninger, mens resten er til mad og pleje.
Den kommunale afdeling for husdyr i Alicante har udarbejde et forslag om mad-banken, som omfatter akut hjælp til kriseramte husdyr.
Hvis man person ikke længere er i stand til at klare udgifterne for at kunne beholde sit elskede kæledyr, kan man henvende sig til de sociale myndigheder for at ansøge om hjælp til mad, vacciner og den mest nødvendige pleje ved sygdom.
Der er konstateret et stigende antal hunde med alvorlige sygdomme som parvovirus og leishmaniasis, der er dødelige, hvis ikke hunden kommer under behandling. Der er også konstateret flere tilfælde af hunde, som ikke er vaccineret for rabies, selv om det er lovpligtigt.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.