Madrid er den bedste - igen, igen, igen, igen og igen!
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/12/2023 - 10:55
Turisme
World Travel Awards fremhæve igen den spanske hovedstad.
Den 30. udgave af World Travel Awards placerer Madrid som den førende destination til afholdelse af store begivenheder.
Den spanske hovedstad vinder dermed foran 14 andre nominerede, der tæller destinationer som Abu Dhabi, Las Vegas, Paris, Seoul og Singapore.
Det skriver Madrid rådhus i en pressemeddelelse.
Det er sjette år i træk, at Madrid vinder den kategori, så den spanske hovedstad sidder ret tungt på tronen.
Og byrådet er ikke blege for at fejre sig selv:
"Denne pris bekræfter, at Madrid fortsat er førende inden for dette turismesegment. Hovedstadens gode image og omdømme er blevet opbygget i løbet af de seneste par år takket være det omfattende arbejde, som byrådet har udført for at øge byens profil som et sted for kongresser, messer og møder, med et stærkt engagement i offentligt-privat samarbejde. En opgave, der koordineres af Madrid Convention Bureau (MCB), som ud over at promovere hovedstaden på dette område og tilbyde rådgivning og assistance til arrangører i hele eventprocessen, har været en pioner inden for implementering af bæredygtighed og legacy-foranstaltninger i Madrids mødeturisme, hvilket bidrager til denne sektors ekspertise", skriver byrådet i pressemeddelelsen.
Hovedstaden modtog prisen "World's Leading Meetings & Conference Destination 2022" ved den 30. udgave af World Travel Awards, der blev afholdt fredag i Dubai.
Kan måske også interessere dig
Torrevieja 2026: Saltbyen transformerer sig til en moderne, international metropol
For at bevare sin status som en attraktiv destination, har byrådet lanceret strategien ″Torrevieja Way of Life″.
Juanma Moreno trykker på valgknappen: Andalusien går til stemmeurnerne den 17. maj
VIDEO: Andalusiens præsident, Juanma Moreno Bonilla, har officielt opløst parlamentet og udskrevet valg til afholdelse søndag den 17. maj 2026.
Fif til en fantastisk tur ud i det blå
WEEKEND: Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















